Kat Jarby Dreams of More Danish-Brazilian Music Collaborations

Exporting Danish experimental music is the primary focus of Kaja MANAGEMENT and Director Kat Jarby, who has worked with music for close to 10 years and is booker for Nils Gröndahl, We like We, Horse Orchestra and Excelsior among other.

Experimental music is becoming more and more sought-after abroad, also in Brazil – and in 2016 Kat Jarby traveled to Southamerica to research on the possibilities for Danish musicians in Brazil and Argentina.

The result of Jarby’s research in Sao Paulo, Rio de Janeiro and Buenos Aires has been published in a report (in Danish), that gives Danish musicians informations on relevant festivals, as well as advice on how to start a collaboration with Brazilian artists and festivals.

Danish Cultural Institute in Brazil is cooperating with Kat Jarby on a tour and a residency for the Danish ensemble  We Like We in Autumn 2017.

Interview with Kat Jarby (in Danish):

Brasilien var ellers ikke lige Kat Jarbys førstevalg for en rejse, og egentlig var hun helt sikker på, at hun ville hade at være der.

For år tilbage mødte hun den brasilianske komponist og festivalleder Thiago Cury på forummet Classical:NEXT. De faldt hurtigt i hak og havde fælles interesser. Et halvt år efter blev et samarbejde igangsat, da Thiago kontaktede Kat for at få We like We til sin festival Musica Estranha i Sao Paulo.

Det gav Kat ideen til at bruge lidt tid på at undersøge, hvilke muligheder landet ellers kunne byde på. Med støtte fra Statens Kunstfond rejste hun på en 2-ugers researchtur til Sao Paulo, Rio de Janeiro samt videre til Buenos Aires i Argentina. Turen gav hende mulighed for at netværke og møde nogle af de vigtigste festivalledere. Dele af turen blev planlagt i samarbejde med Dansk Kulturinstitut i Brasilien.

Erfaringerne fra rejsen er nu samlet i en rapport (download her) til gavn for danske eksperimenterende musikere med informationer om relevante festivaler og gode råd til, hvordan man kommer ind på musikmarkedet i Brasilien og Argentina.

Et større 3-årigt projekt er i støbeskeen for at få flere danske kunstnere inden for den eksperimenterende musik på residency-ophold i Brasilien, og brasilianske kunstnere og komponister til Danmark.

We Like We i samarbejde med Mawaca

Den planlagte turne i 2016 for de fire klassiske musikere i lydkvartetten We like We måtte i første omgang udskydes til 2017, men musikerne tager i efteråret på et residency-ophold, der udover koncerter på festivalen i Sao Paulo, gerne skal fortsætte med en turne til Rio de Janeiro og evt. Buenos Aires i Argentina.

Under opholdet vil We like We også spille sammen med en brasiliansk kunstner og hendes gruppe Mawaca. Samarbejdet vil munde ud i et fælles værk.

Kat Jarby og DKI i Brasilien har et større projektsamarbejde i tankerne.

”Det spændende kunne være at udvide det oprindelige projekt til et større 3-årigt projekt, hvor vi sender en række danske kunstnere af sted. Gerne til Sao Paulo og Rio de Janeiro, men også til Buenos Aires, der har en stærk klassisk tradition og måske nogle af de andre sydamerikanske lande.”

Brasiliansk undergrund og danske traditioner

Brasilien er meget anderledes end Europa. Det er mere utilgængeligt, og derfor er det vigtigt at kende nogen. Der sker rigtig meget, som ikke bliver annonceret, og ikke lige kan googles frem. Det er et meget specielt marked.

Jeg har haft kontakt med flere kunstnere, der gerne vil til Brasilien, og jeg ser mange muligheder. Men kulturen er virkelig forskellig, og der er brug for mellemmænd.”

I Brasilien oplevede Kat Jarby uafhængigt af hinanden to gange på festivaler at høre nogen tale om det danske band Selvhenter. Det var vildt at sidde så langt væk og høre at nogen kendte til dansk musik, uden man selv havde nævnt det.

”I Danmark har vi en lang tradition for eksperimenterende musik, også på konservatorierne, mens der i Brasilien er meget mere undergrundsmusik. Den brasilianske, eksperimenterende scene er drønspændende.

Både kunsten og musikken på festivalerne var genkendelige, men tankegangen bag er meget anderledes. Organisatorisk er det mere ”loose”, man er mere large over for, at man kommer for sent. Rammen synes at være mindre vigtig.

Festivalen i Sao Paulo var lidt mere amputeret i år, men de ting, der var der, var virkelig fede, og kunstnerisk var det virkelig godt. Det var mærkeligt at sidde så langt væk og stadig føle sig hjemme. Der var mange flere ligheder med brasilianske kunstnere, end jeg lige havde forventet.”

Grobund for et større projekt

Brasilien var dog slet ikke så rædsom, som Kat havde forestillet sig.

”Jeg havde nærmest en forventning om, at jeg ikke kunne lide det. Men jeg kom hjem fra Brasilien helt vildt begejstret over, hvor mange seje mennesker der er, som bare knokler røven ud af bukserne, selvom der er en åndssvag regering. De skal nok få gennemført projekterne alligevel. Finder pengene et andet sted eller ændrer i programmet.”

I Brasilien betyder det meget, at man mødes og får en personlig kontakt, ellers kan man ikke etablere den rette tillid. Kender man først hinanden, så hjælper man hinanden.

”Det var et tilfældigt møde, der kickstartede samarbejdet i Brasilien. Jeg mødte Thiago tilfældigt og vi ”bondede”. Det gjorde så ikke noget, at der gik et halvt år. Han huskede mig og kontaktede mig.

Der var fx en anden festivalleder i Rio de Janeiro, som jeg ikke kunne få fat i herhjemmefra. Men da jeg stod der, var det ikke noget problem.”

Alene det, at kunstnerne skal rejse langt, opfordrer til, at rammen bør være andet end blot en koncertturne. Det 3årige projekt vil skabe kunstneriske samarbejder mellem danske og sydamerikanske kunstnere.

”Man rejser til en meget anderledes kultur, og her giver det god mening at arbejde sammen med lokale kunstnere, idet man lærer de lokale kræfter og markedet at kende, og de lokale bliver herigennem opmærksomme på de danske kunstnere.”

Hvordan kan kunstnerne inspirere hinanden?

Vi kommer med uddannelsen og en masse faglighed, og omvendt har brasilianerne meget mere undergrund, og det kunne vi lære af.

”Mit råd er, at man skal holde fast i sin egen lyd og ikke tænke, at man skal tilpasse sig markedet, fx tage til Argentina med en tango.

Hvis man bare tager ud og spiller på ti forskellige spillesteder, så kommer man ikke hjem som en forandret kunstner. Men det gør man, hvis man indgår i et samarbejde med de lokale.”

Hvor ser du, at det rykker sig musikmæssigt internationalt?

”Der er i øjeblikket meget fokus på ny musik. Jeg kalder det eksperimenterende musik, da jeg også ser noget inden for jazz og i jazzkollektiver, som er meget eksperimenterende. Dansk jazz er også noget helt særligt. Det er det vi skal ud og konkurrere med. Der er vi ret specielle.

Det rykker på de undergrunds-eksperimenterende scener. Især er der et skyhøjt niveau i New York. Her er de meget længere fremme med at blande kunstarter. Ellers Brasilien – og på nogle af de små festivaler i Tyskland.

Også i Norden – Island, Grønland og Færøerne kan noget helt specielt. De lande skaber nogle helt særlige mennesker, som laver nogle mærkelige, virkelig spændende ting i øjeblikket.”

Topbillede: We like We.