EUNIC
Dansk Kulturinstitut er medlem af EUNIC
EUNIC – European Union National Institutes for Culture – er det europæiske netværk af organisationer, der arbejder med at skabe relationer gennem kultur. Sammen med partnere bliver det europæisk kultursamarbejde bragt til live i mere end 100 lande verden over med et netværk af 132 klynger, der trækker på den store og brede erfaring medlemmerne fra alle EU-medlemsstaterne og samarbejdslandene har.
EUNIC er fortaler for, at kultur får en fremtrædende rolle i internationale sammenhænge. EUNIC er EU’s strategiske partner og aktiv involveret i den videre definition af europæisk kulturpolitik. Derudover er EUNIC en platform for vidensdeling og kapacitetsopbygning blandt både medlemmer og partnere.
EUNIC er et af 28 europæiske netværker, som er støttet af EU’s Creative Europe-program.
EUNIC’s arbejde er baseret på principperne for kulturelle relationer: Vi sigter mod at opbygge gode partnerskaber ved at lytte, lære og deltage i dialoger, samskabelser og fælles kapacitetsopbygning.
Vi arbejder med et bredt kulturbegreb, som omfatter kunst, de kreative industrier, udviklingssamarbejde, digitalisering, uddannelse, køn, arv, menneskerettigheder, sprog, flersproghed, social inklusion, sport, bæredygtighed, turisme, unge m.fl.
Formålet med EUNIC er…
- At samarbejde
- At fremme kulturel mangfoldighed og forståelse
- At styrke international dialog og kultursamarbejde
- At være en partner i EU for at definere og gennemføre EU’s kulturpolitik
- At være forkæmper for, at kulturelle relationer har værdi – og som heraf argumentere for en stærk og uafhængig stemme for kultursektoren
- At udføre forskning og dele ”best practices”
Creative Europe
EUNIC er en af 28 europæiske netværk, der er støtter af EU’s Creative Europe-program. EUNIC har modtaget støtte herfra siden 2014.
’Clusters’ og medlemmer
EUNIC-medlemmerne er inddelt i 132 såkaldte ’clusters’ (klynger) i 102 lande spredt over hele verden. De er EUNIC-netværkets lokale afdelinger de steder, hvor der er mindst tre EUNIC-medlemsorganisationer til stede. Her deltager de i kultursamarbejder og relationer, hvor de skaber aktiviteter med partnerorganisationer. Dette kort giver et overblik over, hvor EUNIC er til stede.
EUNIC-medlemmerne deltager i kulturelle aktiviteter, og aktiviteter, som er relateret hertil, der afvikles udenfor deres egne landegrænser. De er nationale kulturinstitutter eller andre organisationer, der handler for eller på vegne af en national enhed, der er i EU’s medlemslande. EUNIC forener også kulturinstitutioner, der arbejder med en armslængde afstand fra regeringer, med nationale organer og ministerier.
EUNIC har i øjeblikket 38 medlemmer med base i EU-medlems- og samarbejdslande.
Dansk Kulturinstitut er det eneste medlem, der repræsenterer Danmark.
Dansk Kulturinstitut får som medlem af EUNIC adgang til et kæmpe netværk af kulturelle aktører, der arbejder ud fra de samme principper som os. Det kan for eksempel være kultur og bæredygtighed eller kultur og social retfærdighed. De 102 clustre åbner op for mulige samarbejdspartnere, så vi kan nå længere ud i verden, og vi har bl.a. arbejdet med andre EUNIC-medlemmer om projektet Creative Ports.
Dansk Kulturinstituts projekter med EUNIC
Inden for EUNIC er vi involveret i forskelligartede projekter bl.a. som lead partner, støttepartner eller medlem af styregrupper.
Lige nu er vi lead partner i projektet ”Politics of Nature” indenfor European Spaces of Culture. Projektet er forankret i Brasilien.
På grund af Brasiliens globale betydning for klimaet som verdens mest biodiverse og femte største land, er der et presserende behov for at styrke aktørerne og engagementet i klimasagen blandt brasilianske unge. I et stort samarbejde med brasilianske ungdoms klimabevægelser, institutioner, NGO’er og to UNESCO Creative Cities, vil dette projekt engagere og forbinde brasilianske unge på tværs af sociale grænser inden for klima- og bæredygtighedsagen samt forbinde brasilianske og europæiske unge ved at udvikle, sprede og aktivere en digital version af spillet Politics of Nature, PoN, til smartphones og tablets.
European Spaces of Culture afprøver og undersøger innovative samarbejdsmodeller inden for kulturelt samarbejde mellem europæiske og lokale partnerorganisationer i lande uden for EU. I centrum af European Spaces of Culture er en måde at tænke dialog på, hvor lighed, at lytte til og lære af hinanden repræsenterer de kerneværdier, der hjælper med at opbygge tillid og forståelse mellem mennesker.
Det meste af ovenstående tekst er oversat fra EUNIC’s hjemmeside.