Lige nu raser der ikke kun en kamp om territorier, men en kamp om nationers ret til at have sin egen identitet og historie. Kort sagt retten til at have sin kultur.
Siden annekteringen af Krim i 2014 og ikke mindst siden fuldskalainvasionen af Ukraine i 2022 har flere tidligere sovjetstater oplevet en trussel mod deres kulturelle arv og identitet.
I Ukraine har kulturen været et decideret mål. Museer, teatre, historiske bygninger, kirker, monumenter er blevet bombet og berøvet. Strategien om at ramme Ukraines kultur(historie) er tydelig.
I Georgien, Armenien, Aserbajdsjan, Belarus, Moldova er tendensen den samme. Det frie civilsamfund og kulturliv kæmper lige nu en kamp for at etablere sig og få friere rammer.
Og her kan Danmark spille en rolle.
Dansk Kulturinstitut har i de seneste år været aktive i regionen gennem bl.a. Den Ny Demokratifond og Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus. Her har vi oplevet stor interesse og ønske om at samarbejde mere med Danmark på kulturfronten.
Derfor inviterer vi nu alle danske kulturaktører til at indgå i vores nye kulturnetværk, der har til formål at styrke samarbejde og udveksling mellem kulturorganisationer i EU’s østlige nabolande og Danmark.
Tilmelding
Tilmeld dig her.