Tredje udgave af “Kultur-Retur” er med vores regionale chef, Henriette Borg Reinholdt , der i oktober var en tur i Georgien. Vi har i flere år været til stede i landet gennem Den Ny Demokratifond – og i det nye år åbner vi et projektkontor i hovedstaden Tbilisi. Vi har stillet Henriette tre spørgsmål, der relaterer sig til rejsen for at blive klogere på, hvad der er på spil i Georgien lige nu:

Hvorfor har du været i Georgien?

“Georgien er på mange måder et samlingspunkt for hele den østlige naboskabsregion, hvor folk fra alle landene kan mødes. Ukraine er naturligt nok ikke en mulighed pga. krigen. Armenien og Aserbajdsjan udelukker gensidigt besøg fra hinanden pga. af konflikten om Nagorno-Karabakh. Belarus er lukket land for de fleste. Moldova er mulig, men dog et meget lille land, som dermed byder på lidt færre muligheder end Georgien. Og det var netop pga. en regional konference med deltagere fra alle seks lande, at vi mødtes i den smukke vinregion Kakheti. Under et EU-finansieret program har en lang række ikke-hovedstadsbyer fået støtte til at udvikle kulturstrategier og skulle nu mødes for at dele erfaringer og udfordringer med at sikre kulturens rolle og drivkraft i udviklingen af deres byer. Udover det regionale perspektiv er jeg i fuld gang med at forberede, hvordan Dansk Kulturinstitut kan være mere til stede i Georgien, både for at kunne dække hele regionen endnu tættere, men også med særligt fokus på at styrke samarbejdet mellem kultursektoren i Georgien og Danmark.”

Hvad gjorde størst indtryk?

“Der er utrolig stor interesse og vilje til samarbejde i den georgiske kultursektor. Selvom Danmark ikke er det mest kendte land for georgiere, er der stor nysgerrighed og samarbejdsvilje fra det lille land med den distinkte og karismatiske kultur. Georgierne selv er meget bevidste om deres unikke mad- og vinkultur og har stor fokus på bevarelse af deres kulturelle verdensarv. Hver eneste gang jeg sidder med til en Supra (= det georgiske festmåltid, der altid indeholder store mængder mad og vin, samt skåltaler kyndigt orkestreret af en tamada / toastmaster) bliver jeg overvældet af den georgiske hjertevarme og de dybtstikkende traditioner. Samtidig er der også en tydelig strømning mod det europæiske og mod fornyelse, ikke mindst blandt de ikke-offentlige kulturinstitutioner og kunstnere. Kultursektoren er i øjeblikket meget splittet mellem den offentligt støttede og den uafhængige. Det var virkelig slående, hvor dyb kløften er, og dermed hvor utrolig politisk al kunst- og kultursamarbejde kan være.

Hvilket budskab vil du gerne sende til danskerne?  

“Georgien står endnu engang ved en skillevej, hvor de har muligheden for at nærme sig det Europa, som de selv føler en stærk tilknytning til. Vejen er dog lang. Det var den også for de baltiske lande ved Sovjetunionens opløsning, hvor de begav sig ud på en udvikling mod det europæiske fællesskab. Dansk Kulturinstitut var til stede helt fra begyndelsen, og netop kulturen har haft en vigtig rolle i mødet mellem de forskellige værdier, fordi det er i kulturen, vi lærer hinanden at kende rigtigt og åbensindet. Ligesom georgierne er nysgerrige på Danmark og EU, er det vigtigt, at vi også lærer vores østlige naboer meget bedre at kende. Derfor: skulle du nogensinde blive inviteret til en Supra, så tak ja og nyd den !”