Femte udgave af ”Kultur-Retur” er med vores landechef Bente Wolff, som rejser rundt i hele Indien for at opbygge partnerskaber og skabe grobund for nye projekter.

Indien har en fascinerende og mangefacetteret kultur, hvor ældgamle traditioner og moderne nybrud går hånd i hånd. Der er altid noget nyt at opdage og fortælle, derfor har vi sat Bente stævne og stillet tre spørgsmål relateret til hendes rejse for at blive klogere på, hvad der rører sig i Indiens kulturliv.

Hvorfor er du i Indien?

“Mit mål med at være i Indien er at bygge stærke forbindelser og partnerskaber mellem den indiske og den danske kultursektor og civilsamfund. Det kan f.eks. være et moderne danse-ensemble, der holder workshops eller master classes med indiske dansere, hvor begge parter lærer noget nyt af hinanden og udvikler sig kunstnerisk. Eller workshops hvor indiske børn lærer at arbejde med filmoptagelse og efterproduktion for at kunne udtrykke sig gennem filmmediet, samtidig med at den færdige film kan bruges i skoleundervisningen i Indien og Danmark. Jeg arbejder også med indisk-danske samarbejder om naturhistorie, klima og miljø, der involverer børn og unge.”

Hvad har gjort størst indtryk?

“Det gør et kæmpestort indtryk på mig at se, hvor hårdt indiske NGO’er inden for kunst og kultur arbejder frivilligt for private midler og sponsorater. Mange kunstelskere afholder store musikfestivaler, danseoptrædener og undervisningsforløb, som primært finansieres af deres egne midler, for derigennem at give unge talenter en mulighed for at udvikle sig kunstnerisk og give publikum mulighed for at opleve kunst, de ellers ikke ville have en chance for at se. Den indiske stat har også store programmer og institutioner, der støtter scenekunst, dans og litteratur, såvel som traditionel folkekunst i landområderne.”

Hvad synes du, at danskerne bør vide om den indiske kunst – og kulturscene?

“At der i Indien er en enorm glæde ved at dyrke de traditionelle indiske kunstformer på højt amatørniveau, især klassisk dans og musik, samtidig med at det strømmer til med publikum til de store festivaler for moderne kunst og performance. Procentvis er det ikke en stor andel, der dyrker moderne visuel kunst, jazz og dans, men fordi Indien har så stor en befolkning, er der talmæssigt et stort publikum og et stort antal udøvende kunstnere også inden for disse kunstformer. Her er der stor åbenhed og nysgerrighed overfor fx avanceret fusionsmusik og andre avantgarde-genrer. Det som enhver dansk kunstner dog skal vide, er at indere sjældent kommer med lange klapsalver og råben på ekstranummer, selv om de er nok så begejstrede.”