Fjerde udgave af “Kultur-Retur” er med projektkoordinator Frederikke Thorning Jacobsen, som har været en tur i Moldovas hovedstad Chișinău – et land for at planlægge vores fremtidige projekter og deltage i en lokal Queer Festival.

Vi har stillet Frederikke tre spørgsmål, der relaterer sig til rejsen for at blive klogere på, hvad der er på spil i Moldova lige nu.

Hvorfor har du været i Moldova?

Jeg har været i Moldova for at mødes med vores samarbejdspartnere i civilsamfundet for at planlægge vores fælles arbejde i 2024 og 2025. Derudover mødtes jeg med kollegaer fra de andre internationale delegationer for at kortlægge, hvor deres indsatser overlapper med Dansk Kulturinstituts strategier og målsætninger for samme periode for på den måde at identificere samarbejdsmulighederne. Dette inkluderer bl.a. møder med EUNICs (netværk af europæiske kulturinstitutter, red.) medlemmer, hvor Dansk Kulturinstitut har vicepræsidentskabet i 2024 i den lokale afdeling. Herudover har jeg deltaget i ”Queer Voices”, som er en årlig queerfestival arrangeret af den moldoviske organisation Moldox. Festivalen er international og byder på en række forskellige formater, hvor queer kulturen hyldes. Festivalen varer fire dage og indeholder bl.a. debatter, filmvisninger, forestillinger og kunstudstillinger. På programmet finder man også et drag-show, et ballroom og en dokumentarkonkurrence, hvor modige queer-personer i en uge skaber et kort pitch til en dokumentar. Den bedste kåres af en international jury og vinder økonomisk støtte til at producere sin film. Denne film fremvises året efter som festivalens afslutning.

Hvad har gjort størst indtryk på dig i Moldova?

I disse pressede tider, hvor invasionen af Ukraine og russisk indflydelse får meget taletid i medierne og det politiske landskab, styrker kulturen civilsamfundet. Folk samles om kunsten og udtryksmulighederne i kulturen og minder hinanden om, at der er mange emner, der fortjener taletid. Selvfølgelig invasionen af Ukraine, men også LGBTQAI+ rettigheder, ytringsfriheden, mediefrihed og lokalvalgene i starten af november, hvor Maia Sandus parti fik størstedelen af borgmestersæderne, men dog tabte de store byer, herunder hovedstaden. Jeg oplever, at civilsamfundet i stigende grad ønsker at mobilisere sig i en samlet flok for at hæve deres stemme og, at flere initiativer skyder frem.

Hvad synes du, at danskerne bør vide om Moldova/moldovisk kultur?

Moldova er et meget lille land, hvor de fleste mennesker er forbundet på en eller anden måde. Det kan gøre det svært at navigere i, hvis ikke man deler politiske holdninger. Derfor kan alternative dialogmuligheder som for eksempel kultur og kunst være afgørende formater for at bevare den gode dialog, der også tør udfordre – uden der skabes konflikt.

Moldovisk kultur kan fejlagtigt forbindes med et romantiseret postsovjetisk østland eller som en forstad til Rumænien. Men Moldova er meget mere. Landet har en enormt levende samtidig kunstscene, hvor unge kunstnere eksperimenterer med udtryksformer og skaber kunstkollektiver for at inspirere hinanden, eller hvor kreative kæmper for en platform for samtidskunsten. Man kan hurtigt få oplevelsen af at være fanget i en tidslomme, men hvis man leder de rigtige steder, er der store ambitioner i Moldovas kultur og rigtig, rigtig gode bud på at styrke kunstens rolle – både i sin æstetiske og samfundskritiske form.