Anden udgave af ”KULTUR-RETUR” er med musiker Kristian Haarløv fra det dansk-tyrkiske band TUHAF, der er hjemvendt fra Istanbul og Izmir i Tyrkiet.

Musik er en vigtig del af vores historie. Gennem årene har vi sendt masser af musikere ud i verden – ikke mindst til Tyrkiet.

Her har vi i de seneste år været involveret i musikfestivalen ”Sound of Europe”, hvor musikere fra hele Europa kommer til landet. Det gjorde sig også gældende i dette efterår, hvor Kristian var afsted.

Vi har stillet ham tre spørgsmål, der relaterer sig til rejsen:

Hvorfor har du været i Tyrkiet?  

”Første gang vi spillede i Tyrkiet i 2015 var det med covernumre, dengang var vi en gruppe musiknørder, der kun spillede gamle tyrkiske numre. Det svarer til, at musikere fra Uzbekistan kommer til Danmark og spiller gamle Anne Linnet-numre. Vi var nok en syret oplevelse. Særligt i 2015, hvor man heller ikke havde set den nye bølge af anatolsk, tyrkisk rock, som man ser i dag. Bandet Altin Gün havde endnu ikke varmet op for indiestjernerne Tame Impala på en kæmpe verdensturné – og Gaye Su Akyol var ikke blevet et kæmpe fashionidol. I dag har vi lavet vores egen, originale musik, så det har været et ønske for os at komme tilbage til Tyrkiet og se, om vores musik stadig holder dernede. Vi tog tilbage og spillede den her musik, som er tydeligt inspireret af tyrkisk folkemusik og dennes senere forgreninger i de tyrkiske storbyer i 1950’erne, 60’erne og 70’erne, hvor den blev mikset med beatmusikken. Målet blev realiseret, da vi i september spillede i Istanbul og Izmir under festivalen Sound of Europe.”

Hvad gjorde størst indtryk?

”Stor glæde og overraskelse over vores musik. Bl.a. skrev en tyrkisk fyr senere på vores YouTube-kanal, at han gik i sine egne tanker nede ved vandet i Izmir, da han pludselig hørte os spille, hvorefter han gik hjem og ledte efter vores musik på nettet. Samtidig var der nok også nogle få, der bliver provokeret af, at vi blander tyrkisk musik med mere eksperimenterende rock og tranceelementer. Nogen kan nok føle, at deres traditionelle musikhistorie bliver gjort til et krydderi i nogle andres gryderet.”

”For mig var byen Izmir en stor oplevelse. Der er noget, der knytter folk sammen hele vejen rundt om Middelhavet, inklusive Nordafrika. Der er noget i musikken, maden, stemningerne, der går igen alle steder. Det har nok rødder i de flere tusinde års handel frem og tilbage. I Izmir er der sådan en ”lev-og-lad-leve-stemning”. Vi gav koncert ved en havnefrontpark, hvor man på den ene bænk ser en konservativ muslimsk familie og på den næste bænk unge med afbleget hår, der drikker halvliters øl. Alle lever fredeligt sammen. I Izmir stod vi og spillede, mens solen gik ned og månen rejste sig over Middelhavet. Det var næsten for godt til at være sandt.”

Hvilket budskab vil du gerne dele med danskerne?

”Jeg har to ting. Den første er et tip til, hvordan du med fordel kan udforske ny musik: Hvis du tænker mere i årstal end i geografi, så vil du over næsten hele verden kunne finde musik, som er inspireret af 50’ernes folkebevægelser. I dén musik kan man finde enormt meget nerve. En periode, hvor store instrumentalister som Jimi Hendrix, profeter som Dylan og idoler som James Brown satte dagsordenen. Men ikke kun dem. Det er ligegyldigt, om du er i Georgien, Cambodja eller Sydafrika. Der bliver lavet en masse spændende musik i hele verden i den periode. Dén musik vil jeg opfordre folk til at finde. Det er næsten aldrig kedeligt.”

”Det er andet er, at initiativer som festivalen “Sound of Europe” er en enormt god idé. Målsætningen om at vise diversiteten og mangfoldigheden i europæisk musik er kærkommen. Det kan i vores tilfælde være et dansk band, der er inspireret af noget Tyrkisk, men sådan en festival kan også give et svar på, hvad der f.eks. sker i undergrunden i Talinn lige nu… altså, hvad foregår der, egentlig? Laver de noget underlig elektronisk musik? Strubekor? Who knows?”