ArtPower Belarus fortsætter støtte til den uafhængig kunst- og kulturscene i Belarus
Fra foråret 2025 vil det EU-finansierede program ArtPower Belarus fortsætte sit arbejde med at fremme bevarelsen og udviklingen af den uafhængig, frie belarusiske kultur.
Med udgangspunkt i de gode resultater, der blev opnået under implementeringen af den første udgave af ArtPower Belarus (2022-2024), har Europa-Kommissionen besluttet at forlænge programmet.
Hovedfokus for ArtPower Belarus er at yde direkte støtte til belarusiske kunstnere og kulturaktører i udviklingen og gennemførelsen af deres kreative projekter. Projektet har til formål at støtte både etablerede og græsrodsbaserede kulturinitiativer.
Krav og detaljer vedrørende støttemulighederne vil blive annonceret efter den officielle projektstart i foråret 2025.
Det kommende program vil løbende blive implementeret af Dansk Kulturinstitut i samarbejde med Belarusian Council for Culture. ArtPower Belarus er finansieret af Europa-Kommissionen.
Under den nuværende programperiode af ArtPower Belarus, som nærmer sig sin afslutning, er 83 kreative projekter af belarusere på begge sider af grænsen blevet finansieret, og der er blevet tildelt 57 udvekslingsstipendier, som blev benyttet af 231 personer.