fbpx
Du besøger nu Dansk Kulturinstitut i Danmark  Opdag DKI globalt Created with Sketch.
2023

Fotoudstilling: “52 Hz”

Fotoudstillingen “52Hz” handler om unge med autisme. Titlen refererer til den virkelige historie om hvalen Alice, som kommunikerer med en unik frekvens på 52 hertz, hvilket gør hende isoleret fra andre hvaler. Denne metafor afspejler den isolation, som personer med autisme kan opleve.

Udstillingen viste fotodagbøger, der skildrede dagligdagen for 17-årige Bei Bei fra Kina og 17-årige danske “W”, der begge lever med autisme. Den kinesiske fotograf Charlene Chen og den danske
fotograf Andreas Haugaard portrætterede dem. Derudover viste udstillingen et møbel med 56 skuffer, der indeholdt beskrivelser af de 56 karakteristika, der ifølge lægevidenskaben er forbundet med
autisme. ”52hz” var vores forsøg på at sætte nogle nuancer på autisme – både set inde – og udefra.

Udstillingen var ledsaget af en række af autismerelaterede aktiviteter – fra en teaterforestilling om at være anderledes til en koncert med 30 børn og unge med autisme.