Kultur møder videnskab
I 2023 støttede vi et nyt samarbejde mellem vores ukrainske partner
kulturplatformen IZOLYATSIA og en række videnskabsfolk, forskere og akademikere. IZOLYATSIA har arbejdet med miljøspørgsmål siden 2011 og har bl.a. fokuseret på industriforurening i det østlige Ukraine og klimaforandringer generelt.
Det er dog første gang, at organisationen arbejder sammen med
akademikere og forskere. Denne nye forbindelse vil sikre, at kulturaktører i Ukraine, der er interesserede i miljøspørgsmål, får adgang til videnskabelig forskning på området og dermed et akademisk perspektiv på deres kunstneriske arbejde.