The Restoration Toolbox
Projektet “The Restoration Toolbox” har til formål at styrke indiske borgeres forudsætninger for at beskytte og bevare deres kulturarv.
Det er en digital open source-platform, der giver borgere og lokalsamfund mulighed for at restaurere, genbruge og vedligeholde lokale kulturarvsbygninger. Platformen hjælper borgerne gennem hele processen fra konceptualisering, design, finansiering og
implementering af et projekt.
”The Restoration Toolbox” er skabt af en ekspertgruppe inden for arkitektur, byggeri, kulturarv, ingeniørarbejde, digital teknologi og borgerinddragelse. I forbindelse med projektet blev der afholdt workshops, seminarer og konferencer for indiske ngo’er, myndigheder og studerende. Dansk Kulturinstitut havde en faciliterende rolle i projektet.
Partnere
”The Restoration Toolbox” er organiseret af Aishwarya Tipnis Architects sammen med EUNIC’s Delhi-klynge, i samarbejde med indiske og europæiske partnere.
Projektet er finansieret af EUNIC Globals European Spaces of Culture-program (2019-2023). Øvrige partnere var Jindal School of Art and Architecture, O.P. Jindal University, Sonipat, EU-delegationen i Indien.