Cultural Rights Manual
Dansk Kulturinsitut er lead-partner i Den Ny Demokratifond, som arbejder for at fremme demokratisk udvikling og styrke civilsamfund i de østlige naboskabslande – blandt andet på kulturområdet.
Kultur er et underbelyst område i et menneskerettighedsperspektiv. Som en del af vores arbejde i Den Ny Demokratifond har vi derfor udgivet en håndbog om kulturelle rettigheder. Kulturelle rettigheder har en bred definition, som omhandler bl.a. retten til uddannelse, retten til deltagelse i kulturlivet, retten til at nyde gavn af videnskabelige fremskridt og kunstneres rettigheder.
Kulturelle rettigheder er relevante i forhold til alt fra diversitet i et samfund over bæredygtighed til ligestilling. Håndbogen er et redskab, der kan være med til at sikre, at rettighederne bliver anerkendte og taget i brug.
Håndbogen er blevet skabt i et samarbejde mellem de danske eksperter Helle Porsdam og Ole Reitov, samt vores armenske og georgiske partnere.
Læs håndbogen her
Om Den Ny Demokratifond
Den Ny Demokratifond arbejder for at fremme demokratisk udvikling i EU’s Østlige Nabolande, som tæller Armenien, Aserbajdsjan, Belarus, Georgien, Moldova og Ukraine. Det sker bl.a. ved at yde støtte til civilsamfundsorganisationer, danne netværk på tværs af regionen samt udvikle egne projekter, som understøtter frie, uafhængige civilsamfund. Fonden arbejder med seks forskellige tematikker: arbejdsmarkedsorganisering, kultur, medier, unge, grøn omstilling samt køn og ligestilling.
Den Ny Demokratifond ledes af et konsortium bestående af 3F, Dansk Industri, Dansk Ungdoms Fællesråd og International Media Support (IMS) og Dansk Kulturinstitut som ledende partner. Fonden er finansieret af Udenrigsministeriet.