fbpx
Du besøger nu Dansk Kulturinstitut i Danmark  Opdag DKI globalt Created with Sketch.
2022

Udstilling: I See You

“I SEE YOU” er en interaktiv portrætudstilling, hvor mytologi møder kvantefysik.

Gennem kunst, poesi og musik tager udstillingen favntag med et af livets helt store temaer – nemlig mennesket og naturens relation og gensidige påvirkningskraft.

 

”I SEE YOU” er skabt af scenekunstneren Gül Kozacıoğlu i samarbejde med Dansk Kulturinstitut Tyrkiet.

 

Udstillingen blev vist i det postindustrielle galleri ”Yapi Kredi bomontiada” i november 2022, i Istanbul.

Om udstillingen

I et fornyet kreativt samarbejde mellem den dansk-amerikanske musiker Michael Kiaer og den dansk-tyrkiske kunstner Gül Kozacıoğlu byder “I SEE YOU” på interaktiv videokunst, fotografi, poesi og lydoplevelser.

 

Når beskueren træder ind i rummet, begynder Gül Kozacıoğlus statiske portrætter at animere, og på denne måde er publikum essentiel for værkernes billedsprog.

Kozacıoğlus visuelle værker er optaget i et mytisk ægæisk naturlandskab og disse kombineres med Kiaers originale elektroniske lydbillede.

 

Kozacıoğlus har hentet inspiration fra flere forskellige kanter – fra tarotkortenes mystik, den franske filosof Felix Guattaris tanker om ”Eco-sophy” og ikke mindst kvantefysikkens ”observer effect theory.”

 

Det har resulteret i unikke værker, som vækkes til live i beskuerens nærvær.

 

Publikum er således med til at forandre og påvirke udstillingen ved sin blotte tilstedeværelse.

 

På den måde bliver ”I SEE YOU” en invitation til både at reflektere over menneskets påvirkning af naturen – og kunstens påvirkning af mennesket.

 

Åbningen af “I SEE YOU” blev efterfuldt af talk-programmet ”WE SEE YOU”, hvor kunstnere fra Tyrkiet og Danmark diskuterede kunst, bæredygtighed og samarbejde på tværs af vores to lande.

 

Følg projektet på Instagram