Kultur og bæredygtighed
Dansk Kulturinsitut er lead-partner i Den Ny Demokratifond, som arbejder for at fremme demokratisk udvikling og styrke civilsamfund i de østlige naboskabslande – blandt andet på kulturområdet.
Et af vores fokusområder er at få kultursektoren i regionen involveret i bæredygtig omstilling.
I september var vi værter for et partnerarrangement under Den Ny Demokratifond, hvor unge kom på en studietur i Aarhus.
Hovedtemaet for studieturen var at undersøge overlap mellem kultur og bæredygtighed og blive gensidigt inspireret til, hvordan kunst og kultur kan spille en rolle i den grønne omstilling.
Der blev udvekslet strategier og gode erfaringer og aftalt nye samarbejdsprojekter mellem danske og østlige naboskabsorganisationer.
Studieturen mundede desuden ud i konkrete nye samarbejder mellem danske og georgiske partnere.
Om Den Ny Demokratifond
Den Ny Demokratifond arbejder for at fremme demokratisk udvikling i EU’s Østlige Nabolande, som tæller Armenien, Aserbajdsjan, Belarus, Georgien, Moldova og Ukraine. Det sker bl.a. ved at yde støtte til civilsamfundsorganisationer, danne netværk på tværs af regionen samt udvikle egne projekter, som understøtter frie, uafhængige civilsamfund. Fonden arbejder med seks forskellige tematikker: arbejdsmarkedsorganisering, kultur, medier, unge, grøn omstilling samt køn og ligestilling.
Den Ny Demokratifond ledes af et konsortium bestående af 3F, Dansk Industri, Dansk Ungdoms Fællesråd og International Media Support (IMS) og Dansk Kulturinstitut som ledende partner. Fonden er finansieret af Udenrigsministeriet.