Kulturmødet på Mors 2022
Kunsten og kulturens rolle i krigstid. Fiktionens demokratiske potentiale og soft power var til debat, da vi indtog Kulturmødet på Mors i 2022.
Debatterne gav anledning til samtaler om kunsten og kulturens udenrigspolitiske rolle, særligt under tidens store kriser. På scenerne diskuterede vi bl.a. med lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier, Peter Viggo Jakobsen, direktør for Det Kongelige Teater, Kasper Holten og kunstnerisk leder i performancegruppen Sisters Hope, Gry Worre Hallberg.
Vi udfordrede personer fra det danske kulturliv i en quiz om Eurovisions politiske og historiske indflydelse. Vi dykkede også ned i fiktionens magt og indflydelse med forfatter Leif Davidsen, filminstruktør Christian Tafdrup og vores kollega Julie Arnfred Bojesen fra Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus. For hvordan kan de store fortællinger, på godt og ondt, være med til at forme og præge vores verdenssyn?
Alt i alt tre inspirerende dage i det nordjyske, hvor vi gjorde vores for at understrege kunsten og kulturens relevans i det 21. århundrede.