fbpx
Du besøger nu Dansk Kulturinstitut i Danmark  Opdag DKI globalt Created with Sketch.
2022

Kulturelt netværk i de østlige naboskabslande

Dansk Kulturinsitut er lead-partner i Den Ny Demokratifond, som arbejder for at fremme demokratisk udvikling og styrke civilsamfund i de østlige naboskabslande – blandt andet på kulturområdet.

 

Et af vores centrale fokusområder er at skabe kulturelle netværk på tværs af regionen: Vi tror nemlig på, at stærke civilsamfund kan næres af stærke internationale partnere. Derfor har vi været med til at etablere et netværk af kulturorganisationer fra Danmark, Østersøregionen og de østlige naboskabslande.

 

Netværket har øget samarbejdet på kulturområdet i hele regionen og desuden skabt helt nye forbindelser. Særligt har kulturorganisationer i Georgien og Armenien etableret tættere relationer. De to lande har tidligere haft begrænset samarbejde på tværs af kultursektorer, selvom de er nabolande.

I dag er kultursektoren i vores partnerlande i udvikling og efter to års arbejde, skuer vi i dag frem mod en tid med mange nye initiativer på vej.

 


Om Den Ny Demokratifond

Den Ny Demokratifond arbejder for at fremme demokratisk udvikling i EU’s Østlige Nabolande, som tæller Armenien, Aserbajdsjan, Belarus, Georgien, Moldova og Ukraine. Det sker bl.a. ved at yde støtte til civilsamfundsorganisationer, danne netværk på tværs af regionen samt udvikle egne projekter, som understøtter frie, uafhængige civilsamfund. Fonden arbejder med seks forskellige tematikker: arbejdsmarkedsorganisering, kultur, medier, unge, grøn omstilling samt køn og ligestilling.

 

Den Ny Demokratifond ledes af et konsortium bestående af 3F, Dansk Industri, Dansk Ungdoms Fællesråd og International Media Support (IMS) og Dansk Kulturinstitut som ledende partner. Fonden er finansieret af Udenrigsministeriet.

 

Læs mere