Du kan gøre noget for Ukraine!
Kom og bliv klogere på det ukrainske folk, kultur og samfund, når Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus i samarbejde med Dansk Kulturinstitut, DUF og Grundtvigsk Forum inviterer til åbent netværksmøde for alle, der ønsker at forstå, hvad der er på spil i Ukraine lige nu.
Aftenens formål er at kickstarte en samtale om, hvad du som borger og vi som samfund kan gøre for Ukraine. Og vores budskab er ganske enkelt: Vær nysgerrig, vær åben og lyt ikke kun til de hurtige nyhedsstrømme, men gør en indsats for at forstå konfliktens nuancer – dette event er et oplagt sted at starte.
- Vi kortlægger, hvordan og hvor du kan støtte den ukrainske befolkning
- Vi sørger for konkrete forslag til, hvor du kan søge saglig, uvildig information
- Vi giver tips til, hvad du kan læse, se og opleve for at forstå den ukrainske kultur
- Vi præsenterer, hvordan du kan blive en del af Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus og dermed styrke kulturudvekslingen mellem Danmark og Ukraine.
- Og så gør vi vores ypperste for at have en eller flere af med online fra Ukraine
Til stede vil være:
- Leder af Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus, Julie Arnfred Bojesen
- International konsulent v. DUF, Sørine Asmussen
- Projektkonsulent og koordinator v. UNIDO i Ukraine, Kateryna Pernata
Tid: Onsdag den 2. marts kl. 17-19
Sted: Vartov, store sal, Farvergade 27, 1563 København K
Tilmeld dig her.
Bemærk, at eventen foregår på engelsk.