Impaired Sisters
På Den Internationale Dag for Personer med Handicap præsenterede vi et program med de seje Impaired Sisters i vores udstillingsrum. Impaired Sisters er et aktivistisk Beijing-baseret kollektiv, bestående af etbenede mødre, blinde døtre samt tanter og søstre med udfordringer.
Impaired Sisters gav indblik gennem performance
Sammen eller individuelt fremførte, skreg, citerede eller hviskede kvinderne deres personlige historier. Deres tilstedeværelse i vores udstillingsrum i Beijing varede i tre dage. Her gav de mange lokale en unik mulighed for med deres egne øjne at opleve, hvordan disse stærke kvinder overkommer deres udfordringer.