Mapping an unlimited landscape
Mapping an Unlimited Landscape var et digitalt show, vi lavede sammen med Animation Workshop fra Viborg. Udstillingen satte fokus på forholdet mellem natur og tech, og formålet var at præsentere dansk animationskunst af højeste kvalitet. Vi ville vise publikum, hvordan kunst og teknologi kan bruges til at formidle den komplekse forbindelse til naturen, som vi alle deler. Det kinesiske publikum var uden tvivl imponeret over at se fem individuelle animationsværker, der beskæftiger sig med bæredygtighed gennem en sensuel, kunstnerisk linse. Det kunne ses på den mængde tid, som den gennemsnitlige gæst brugte på udstillingen. Udstillingen fik også meget positive anmeldelser i pressen.