17for17

17FOR17 er en plakatudstilling af danske og russiske designere. Udstillingen er dedikeret til FN’s verdensmål, blev præsenteret i Moskva og Arkhangelsk i 2021.
Plakatudstilling der fortolker verdensmålene
Projektet startede i 2016, hvor den danske NGO Chora 2030 inviterede 17 danske designere til at fortolke verdensmålene. Dette samarbejde resulterede i yderligere partnerskaber med franske og hollandske kunstnere, og udstillingen er nu også lavet i en dansk-russisk version. Udstillingen viser 17 danske og 17 russiske værker af berømte grafiske designere: et for hvert af de 17 verdensmål. Udstillingen er med til at sætte fokus på bæredygtighed og samtidig skabe dialog og samarbejde over grænser mellem professionelle indenfor grafisk design og bæredygtighed.