Performing gender in times of conflict
I kølvandet på præsidentvalget i Belarus i august 2020 og de efterfølgende protester har belarusiske og danske teaterprofessionelle skabt den dokumentariske teaterforestilling “Performing Gender in Times of Conflict” sammen med belarusiske kvinder.
Forestillingen præsenterer de modige kvinders personlige historier, herunder deres rolle i protesterne. De fredeligt protesterende kvinder i hvidt og rødt er blevet et symbol på modstanden i Belarus. Manuskriptet og en performance blev udviklet i løbet af 2021, men pga. Covid-19 og situationen i Belarus kunne projektet ikke blive gennemført som teaterforestilling.
I stedet videreføres projektet i alternative formater i 2022 – både som en lyd-performance og et visuelt videoværk. Vi forventer, at det er muligt at vise forestillingen i Danmark i 2022.