Fra Esbjerg til Delhi + India Forever Young
Inden pandemien lukkede verdens grænser, nåede Dansk Kulturinstitut i Indien at tage imod Esbjerg Ungdomssymfoniorkester i New Delhi. Her lærte de unge musikere om Indiens historie og madkultur, og samarbejdede med lokale musikere fra bl.a. The Neemrana Music Foundation, musikskolen Mela og skolen Parikrama. Her delte de unge deres syn på fremtiden og klimakrisen med hinanden.
Senere på året arrangerede Dansk Kulturinstitut i Indien et online event i samarbejde med Golden Days Festival for studerende fra Lotus Valley International School Noida og Gladsaxe Gymnasium i København. Her delte de studerende deres oplevelser med COVID-19, online-undervisningens udfordringer, og hvordan det er at være ung anno 2020.