DANSK KULTURINSTITUT PÅ UNGDOMMENS FOLKEMØDE 2019
Ungdommens Folkemøde 2019: WE SHARE… DEMOCRACY, CURIOSITY, HISTORY, CREATIVITY
Hvordan er det at være ung i verdens største demokrati; Indien? I samarbejde med Gladsaxe Gymnasium har Dansk Kulturinstitut inviteret en gruppe indiske gymnasieelever til UFM. I løbet af festivalens to dage sætter vi rammerne for møder mellem den danske og den indiske ungdom og undersøger, hvordan de unge opfatter den demokratiske samtale i de to lande. Kom til co-creation workshops, morgenyoga og store og små mad- og danseevents. Vær med til at svare på spørgsmål om, hvad der deler os og samler os i vores farverige telt på plads A01.
Med andre ord: Dance. Eat. Debate. Create.
Tid og sted:
5-6. september kl. 9-16
Valbyparken
Stadeplads A01 + Lille Scene
TORSDAG
Forskelle, ligheder og demokratiet – fra Danmark til Indien (udsolgt!)
Nutidens unge bekymrer sig om verdens brændpunkter og udfordringer som ingen anden generation. Denne bekymring må ikke blive en lammende angst, men et brændstof til at bruge sin stemme og deltage i at skabe løsninger. I denne workshop ser vi sammen med danske og indiske unge nærmere på aktivisme, samfundsengagement og det gode ungdomsliv. Hvilke tanker gør danske unge sig om dét at være ung i Indien og omvendt? Hvilke muligheder er der for at være en del af den demokratiske samtale? Hvilke samfundspolitiske emner deler de unge på tværs af verdensdele? Ved at få unge fra verdens største demokrati, Indien, til at mødes med danske unge, arbejder vi ud fra mantraet om, at selvom man er en lille brik i et gigantisk spil, kan alle gøre en forskel.
Torsdag: 09:30-10:30
Kartoffelsuppe eller Dahl? Kom til vegetarisk cook-off i A01!
Klimaforandringerne betyder, at interessen for bæredygtige løsninger inden for mad og gastronomi stiger. Indien har hjemme for verdens største vegetariske befolkning og en ældgammel madkultur, der i høj grad baserer sig på proteinrige fødevarer som fx bønner og linser. Dansk Kulturinstitut inviterer dig til at deltage i konkurrencen om, hvem der kan frembringe det mest kreative og bæredygtige mix-up af det danske og indiske køkken.
Konkurrencens vært er Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær for Dansk Vegetarisk Forening, og det hele faciliteres af den københavnske cykelkok, Morten Kryger Wulff, der også vil være dommer i konkurrencen sammen med restauratør Enayat Safi (Dhaba).
Torsdag: 13:15-14:45
Bhangra og fællesdans på Lille Scene
Dansk Kulturinstitut inviterer til fællesdans med YouTube-stjerne og Bhangra-danser Christine Meier. Bhangra er en indisk folkedans, der er mere end 500 år gammel og stammer fra den nordvestlige stat Punjab. I løbet af de sidste 30 år har dansen bredt sig ud over Indiens grænser. Nu skal vi danse Bhangra i Valbyparken ved Lille Scene.
Det er relativt få i Danmark, der kender den unge og ukronede Bhangra-dronning af Danmark; Christine Meier. Christine bor i Odense, arbejder både i Indien og Danmark, og hun har i en årrække afholdt Bhangra-workshops og optrådt i hele verden. I Indien er hun heller ikke helt ukendt, bl.a. på grund af YouTube-kanalen Bhangra by Christine, hvor hun har 300.000 faste følgere og over 50 mio. visninger på sine videoer.
Kom glad og tag din danseglade ven med! I dagens anledning har Christine taget Bhangra-kollegaen Pargat Deol med på scenen. Tjek hendes videoer ud på dette link.
Torsdag på Lille Scene: 15:00-15:40
FREDAG
Namaste! Morgenyoga hos Dansk Kulturinstitut
I Dansk Kulturinstituts stadeplads A01 kan du fredag formiddag deltage i 2 * 30 minutters yogaundervisning med Sofus Leo. Sofus er uddannet yoga-instruktør fra Ananda Marga i Danmark og Himalayan Yoga Institute i Indien. Han er en ung erfaren yogi og har undervist i mere end 1000 timer. Sofus underviser både i Hatha Yoga, der er traditionel indisk yoga, samt Raja Yoga, der er en mere spirituel og filosofisk yogaform. Uanset om du har fodboldben, tennisalbue, akrobatiske tendenser eller super smidige led, er du velkommen. Alle kan være med!
Fredag: kl. 09.45-10.15 og 10.30-11.00
Forskelle, ligheder og demokratiet – fra Danmark til Indien (udsolgt!)
Nutidens unge bekymrer sig om verdens brændpunkter og udfordringer som ingen anden generation. Denne bekymring må ikke blive en lammende angst, men et brændstof til at bruge sin stemme og deltage i at skabe løsninger. I denne workshop ser vi sammen med danske og indiske unge nærmere på aktivisme, samfundsengagement og det gode ungdomsliv. Hvilke tanker gør danske unge sig om dét at være ung i Indien og omvendt? Hvilke muligheder er der for at være en del af den demokratiske samtale? Hvilke samfundspolitiske emner deler de unge på tværs af verdensdele? Ved at få unge fra verdens største demokrati, Indien, til at mødes med danske unge, arbejder vi ud fra mantraet om, at selvom man er en lille brik i et gigantisk spil, kan alle gøre en forskel.
Fredag: 11:30-12:30
Kartoffelsuppe eller Dahl? Kom til vegetarisk cook-off i A01!
Klimaforandringerne betyder, at interessen for bæredygtige løsninger inden for mad og gastronomi stiger. Indien har hjemme for verdens største vegetariske befolkning og en ældgammel madkultur, der i høj grad baserer sig på proteinrige fødevarer som fx bønner og linser. Dansk Kulturinstitut inviterer dig til at deltage i konkurrencen om, hvem der kan frembringe det mest kreative og bæredygtige mix-up af det danske og indiske køkken.
Konkurrencens vært er Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær for Dansk Vegetarisk Forening, og det hele faciliteres af den københavnske cykelkok, Morten Kryger Wulff, der også vil være dommer i konkurrencen sammen med restauratør Enayat Safi (Dhaba).
Fredag: 14.00-15:30
Om Dansk Kulturinstitut
Siden 1940 har Dansk Kulturinstitut bragt Danmark ud i verden og verden hjem til Danmark. Vi tror på, at kulturer kan lære af hinanden og at vi sammen kan finde fælles løsninger. Gennem tiden har vi flyttet vores institutter og aktiviteter derhen, hvor der for alvor er noget på spil. Til lande, der betyder noget for Danmark og for verdens udvikling, men hvor kulturudveksling og dialog ikke bare kommer af sig selv. Lige nu er vi i Indien, Kina, Rusland, Brasilien, Baltikum, Polen, Ukraine, Hviderusland og Tyrkiet.
Følg os på:
Facebook: Dansk Kulturinstitut/Danish Cultural Institute
Instagram: danishculturalinstitute
Twitter: @Danishculture
Sponsorer og partnere
Dansk Kulturinstituts program på Ungdommens Folkemøde 2019 er støttet af Nordea-fonden, Air India, Gladsaxe Gymnasium og Den Danske UNESCO-nationalkommission.
Anna Enemark, Generalsekretær i UNESCO Danmark, udtaler følgende om samarbejdet:
Den danske UNESCO-nationalkommissions har valgt at indgå i et partnerskab med kulturinstituttet omkring Ungdommens Folkemøde 2019 med det mål at eksponere de værdier som instituttet og nationalkommission deler - ikke mindst når det gælder om at anerkende unge som forandringsagenter og give dem muligheder for at udvikle et globalt medborgerskab. Helt konkret får en dansk UNESCO-verdensmålsskole mulighed for at indgå i et program med indiske gymnasieelever og udveksle kulturer og tanker om demokrati og det gode ungdomsliv”.
For yderligere oplysninger og information:
Kontakt projektkoordinator
Mette Gadegaard Olsen
+45 52 17 94 31 eller mgo@danishculture.com