fbpx
Du besøger nu Dansk Kulturinstitut i Danmark  Opdag DKI globalt Created with Sketch.
07 · 05 · 2019

Baltic Frames – nye film fra Estland, Letland og Litauen

Filmfestivalen Baltic Frames præsenterer fiktion og dokumentarer fra Estland, Letland og Litauen

 

 

Baltic Frames byder i år på fem fiktionsfilm, der foregår i såvel Letland i 1930’erne og under 2. verdenskrig som i nutidens Estland og Litauen. Også i år bliver der præsenteret eksempler på de baltiske landes unikke dokumentarfilmtradition.

 

 

I forbindelse med markeringen af Baltikums hundredeårs-jubilæum i 2018 blev der bevilget en hel del ekstramidler til filmproduktion i Estland, Letland og Litauen, hvilket har betydet, at der i de sidste par år er blevet produceret en lang række kvalitetsfilm i de tre lande. Cinemateket viser i år fem fiktionsfilm, der foregår i såvel Letland i 1930’erne og under 2. verdenskrig som i nutidens Estland og Litauen.

 

Baltic Frames præsenterer også i år eksempler på de baltiske landes unikke dokumentarfilmtradition, der har skabt et utal af bevægende poetiske film ud fra devisen ”show it, don’t tell it” – som den legendariske lettiske instruktør Herz Frank har udtrykt det. Franks kortfilmklassiker ’10 Minutes Older’ (1978) bliver vist som forfilm til den lettiske fiktionsfilm ’The Mover’ (2018), som handler om redningen af jøder i Letland under 2. verdenskrig. Filmen åbner årets Baltic Frames med instruktørbesøg og reception i Asta Bar.

 

Se hele programmet og køb billetter her

 

 

Baltic Frames er realiseret i samarbejde med dokumentarfilmekspert Tue Steen Müller, de baltiske ambassader i København og Danske Kulturinstitut i Estland, Letland og Litauen.