fbpx
Du besøger nu Dansk Kulturinstitut i Danmark  Opdag DKI globalt Created with Sketch.
27 · 11 · 2018

Sara Hauge på 14. SPOKE’N’WORD Festival

Digter Sara Hauge deltager i SPOKE’N’WORD Festival

 

 

Festivalen Spoke’N’Word bringer kunstnere sammen fra Østrig, Den Tjekkiske Republik, Estland, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz og Danmark, som i år er repræsenteret af Sara Hauge. Deltagerne optræder med live poetry slam.

 

Temaet for dette års festival er WE HAVE A UNIVERSE HERE, som skal forstås i den retning at der vil blive skabt et særligt lille univers af ord på DZiKs scene.

 

begivenhedens facebook side står:

“The invited poets, slam champions and spoken word masters, will talk about ‘Hubble without a cause,’ yoghurt strawberries, nasty emails and perfect rhymes. They will ask some important questions. What happens when you go offline? Can you create the singles’ state? Do people in love fall over more often than others? Where’s our joy of life? How many children can you feed with 6 million euro? Can we have one more question?”

 

Inden lørdag aftens optræden vil de 11 deltagere gennemføre en to-dages workshop, som stimulerer vidensdeling og muliggør større gensidig inspiration.

 

 

Sara Hauge

Hauge er digter med hovedfokus på spoken word og poetry slam. Hun er kåret til dansk mester i sidstnævnte disciplin i både 2014 og 2018, og Københavnermester i 2016 og 2018. Blandt emnerne hun berører er psykisk sygdom, som hun er med til at aftabuisere.

 

I 2015 udkom Sara Hauges digtsamling Anerkend at vi er dig. I denne personlige tekst inviterer Hauge læseren med ind i skizofreniens verden, og fremdrager smuk poesi og skræmmende sandheder fra dybderne af det menneskelige sind.

 

 

Hvornår: 1. december 2018, kl. 18.00-23.00

Hvor: DZiK, Belwederska 44 A, 00-594 Warszawa

Gratis adgang.

Kurator: Natalia Malek

Arrangører: EUNIC Warszawa, Österreiches Kulturforum, Česká Centra, Dansk Kulturinstitut, Den Estiske Ambassade i Warszawa, Institut Français, Goethe-Institut, Instituto Camões, Institutul Cultural Român, Den Schweiziske Ambassade i Polen, EU-kommisionens Repræsentation i Polen.

 

Følg SPOKE’N’WORD

 

Dansk Kulturinstitut er partner på begivenheden.

 

 

Foto: Claus Christensen