fbpx
Du besøger nu Dansk Kulturinstitut i Danmark  Opdag DKI globalt Created with Sketch.
25 · 09 · 2018

Beijing Design Week – CPH:LOCATIONS åbner

Udstillingen CPH:LOCATIONS åbner under Beijing Design Week, med prominente gæster

 

 

Beijing Design Week, der i år har København som officiel gæsteby, er i fuld gang. Der foregår et væld af danske aktiviteter, hvoraf flere finder sted på Dansk Kulturcenter i Beijing, eller har DKI som samarbejdspartner. I aften gælder det åbningen af en udstilling der viser København som filmkulisse gennem 50 år; CPH:LOCATIONS. Blandt gæsterne ved åbningen er Bille August, Københavns Overborgmester Frank Jensen og Carsten Haurum, Bestyrelsesformand for DKI.

 

Gennem film og serier som The Danish GirlForbrydelsen og Borgen har billeder af København spredt sig over hele verden. Tilsammen udgør disse billeder et billede af den danske hovedstad, der ligger på grænsen mellem virkelighed og fantasi. Både klassiske scenerier og futuristiske rum kan laves til historier. Byen kan være et solbeskinnet sted hvor mennesker bor og elsker hinanden, et mørkt hul hvor piger forsvinder, eller fyldt af magi, monstre og eventyrlystne børn.

 

Gennem 22 plancher med billeder og tekster (på kinesisk og engelsk) om kendte danske film optaget i København viser CPH:LOCATIONS de forskelligartede udtryk og indtryk der kendetegner filmens København.

 

CPH:LOCATIONS er organiseret i samarbejde med Copenhagen Film Fund.