Halfdan Pisket Linoleumstryk i Bruxelles
Halfdan Pisket linoleumstryk udstillet på Muntpunt i Bruxelles
Fra fredag d. 7. september til 6. oktober 2018, vil linoleumstryk produceret af tegner og graphic-novel skaber Halfdan Pisket være udstillet på Muntpunt i Bruxelles.
Piskets “Danskertrilogi” består af bøgerne Desertør (2014), Kakerlak (2015), og Dansker (2016). Både de tre bøger og Piskets arbejde generelt er inspireret af linoleumstryk fra 60’erne og 70’erne. Han arbejder med sort på en måde der giver mindelser til politisk venstrefløjskunst fra de to årtier. Indtil nu har linoleumstrykketeknikken tjent som hovedinspirationskilden for Piskets arbejde; sorte og hvide billeder med skarpe konturer pryder siderne i hans trilogi, og illustrerer de kontraster vi møder i hans bøger, som fortæller den fiktionaliserede historie om Piskets far, James Pisket.
Læs mere om den danske tegneseriescene lige nu (på engelsk)
Trilogiens tre bind fortæller historien om en tyrkisk immigrant, som deserterer fra den tyrkiske hær og flygter til Danmark. Den anden og tredje bog beretter videre om hovedpersonens forsøg på, at skabe et liv for sig selv i Danmark, og hvordan det lykkes ham at blive dansk statsborger.
Til denne udstilling har Pisket skabt en række linoleumstryk baseret på atmosfæren og billedmaterialet fra trilogien. Mens nogle billeder er direkte genskabelser af hele tegneseriepaneler, er andre inspireret af plakater, bl.a. for Scarface og Catwoman.
Alle linoleumstryk blev produceret på 30 dage i løbet af foråret i København.
Tid og sted
Åbning: Fredag 7. september
Muntpunt, Muntpunt Grand Café
2 Rue Léopold, 1000 Brussels
I samarbejde med Den Danske Ambassade i Belgien, med støtte fra Statens Kunstfond.
Mere info på Muntpunt