fbpx
Du besøger nu Dansk Kulturinstitut i Danmark  Opdag DKI globalt Created with Sketch.
30 · 04 · 2018

Digte i Byen 2018 slutter

Flot aften med digtoplæsning sætter punktum for Digte i Byen 2018

 

Aften med digte

Den omfattende poesibegivenhed Digte i Byen 2018 slutter med udgangen af april måned. Men inden poesien igen fylder lidt mindre i Warszawa, blev der afholdt et oplæsningsarrangement, for at give projektet en afslutning der var det værdigt. Det skete i form af en oplæsningsaften på det gamle orangeri i Warszawa, som nu huser Det kgl. Teater. Digte fra de 18 repræsenterede europæiske lande blev både læst op på originalsproget og på polsk.

 

Blandt oplæserne fandt man skuespillerne Beata Jewiarz og Arkadiusz Brykalski, men bl.a. også leder af DKI i Polen, Bogusława Sochańska, som læste et digt af Inger Christensen op. Bogusława har selv nyligt oversat Christensens digtsamling “alfabet” til polsk. Aftenens vært var radiomand mm. Maciej Ulewicz, mens det musikalske islæt blev leveret af Piotr Łyczkowski.

 

Digte i Byen 2018

Konceptet Digte i Byen blev født forrige år, som en ny version af det der indtil da havde været kendt under Digte i Metroen. Men rækkevidden for projektet blev voldsomt forøget i anden udgave. Mængden af digte der blev distribueret over hele Warszawa, på flere forskellige opfindsomme måder, gik fra ca. 27.000 til over 100.000. Sidste års tema var Europa, Digte i Byen 2018 handlede om Frihed.

 

Frihed kan tolkes på mange forskellige måder, og opfattes forskelligt alt efter sammenhængen, og med 18 digte fra hver sit euopæiske land, var der sikret en stor diversitet. Den enkelte digters kulturelle udgangspunkt gav rig mulighed, for at se på hvad frihed kan betyde. Som nævnt var det danske bidrag et digt af den legendariske Inger Christensen.

 

 

Arrangørerne af Digte i Byen 2018 var: EUNIC Warszawa med Warszawa By som medarrangør. Repræsentationen for den Europæiske Kommission i Polen og Det kgl. Łazienki Museum var partnere på projektet.

 

Billeder: Digte i Byen