fbpx
Du besøger nu Dansk Kulturinstitut i Danmark  Opdag DKI globalt Created with Sketch.
24 · 04 · 2018

Northern Lights Film Festival 2018

Den nordisk-baltiske Northern Lights Film Festival 2018 finder sted

 

Northern Lights Film Festival 2018

Northern Lights Film Festival 2018 er i fuld gang indtil 26. april. Den nordisk-baltiske filmfestival i Belarus er en årligt tilbagevenden begivenhed, som præsenterer de nyeste og mest inspirerende film fra Nordeuropa og de baltiske lande. Gennem filmens sprog fortæller festivalens film om det særegne ved de fem lande der er medlemmer af Nordisk Ministerråd og de tre baltiske lande. Den 4. nordiske og baltiske Northern Lights Film Festival annoncerer et nyt mott o— “Change the angle”. Festivalens nye motto foreslår at tage et kig på ganske dagligdags ting, almindelige hændelser og mennesker, på en ny måde.

 

I løbet af festivalugen vil Northern Lights Film Festival Industry Platform afholde 10 forskelligartede events:

udvidet Q&A, foredrag, master classes, endda også musikkoncerter. Åbningsfilmen d. 19. april var “Dreams by the Sea” af den færøske instruktør Sakaris Stórá, som besøgte åbningen og svarede på spørgsmål til en Q&A runde. Leder af DKI i Estland, Letland og Litauen, Simon Drewsen Holmberg deltog også.

 

Ud over “Dreams by the Sea”, har dette års program blandt sine udvalgte film den store succes “En frygtelig kvinde” (2017) af Christian Tafdrup og “Venus. Let’s talk about sex” (2016) af Mette Carla Albrechtsen og Lea Glob. “Venus” vil blive præsenteret af sin producer Kirstine Barfod, efterfulgt af Q&A og diskussionen “Disarmed Venus? A talk on how our desires are formed”.

 

Du kan se hele programmet her

 

Konceptet bag Northern Lights

Northern Lights Film Festival tilbyder en enestående platform for kommunikation mellem både filmentusiaster og professionelle inden for filmbranchen i Belarus. Ud over hovedprogrammet, som finder sted i april, organiserer festivalen også workshops for Belarusian professionals og viser flere film, både spillefilm og dokumentarer, på mindre programmer i løbet af året. Programmet for den nordisk-baltiske Northern Lights Film Festival præsenterer lærerige dokumentarer og ukonventionelle spillefilm, og festivalen tiltrækker sig altid opmærksomhed med sin nyskabende stemning.

 

Dansk Kulturinstitut i Estland, Letland og Litauen er medarrangør og fast partner for Northern Lights Film Festival og tilhørende aktiviteter, som f.eks. workshoppen “DOC HUB” – the documentary films”. Hovedformålet er at fremme udviklingen af den uafhængige filmindustri i Belarus, introducere de lokale til dansk kultur og innovative måder at lave film på, og at øge bevidstheden om vigtige og underrepræsenterede emner i Belarus.

 

Støtten til festivalen er en af de “pop-up” begivenheder i Belarus, som er en del af Dansk Kulturinstituts strategi om at udvide sine aktiviteter ud over grænserne for de officielle DKI institutlande, for at undersøge potentialet i nye kulturer og dele erfaringer.