Brasilien har et stort potentiale – hvis man afsætter tid på den sociale konto
Brasilien har et stort potentiale, hvis man afsætter tid på den sociale konto
Interview med Magnus Fossheim fra Dybvad Stål Industri
OL i 2016 fik hele verden til at vende øjne og ører mod Rio de Janeiros smukke strande, bløde Bossa Nova og bohemeagtige bystemning. Men snart forsvandt det tryllebindende scenario nærmest helt, og det er som oftest historier om korruptionsskandaler, narkobander og sociale uligheder, der via medierne tegner billedet op herhjemme af det store land.
Dansk Kulturinstitut i Brasilien
På kulturfronten oplever DKI da også en større forsigtighed hos de store brasilianske fonde, der holder igen. Men hos vore brasilianske partnere ser vi en stærk overlevelseskraft og iderigdom, der vedbliver at skabe interessante fremadskuende projekter, hvor der er masser at komme efter, hvis man vil udfordres som kunstner eller kulturaktør. Vi blev nysgerrige efter at finde ud af, hvordan billedet af Brasilien er i andre brancher, fx i det stærke erhvervsliv.
På erhvervsfremstød i Brasilien
I Dansk Industris nyhedsbrev læste vi om en række danske fødevarevirksomheder, som i efteråret 2017 besøgte Brasilien på en delegationstur arrangeret af Eksportrådets São Paulo-team i samarbejde med DI, Eksportkreditfonden og Landbrug & Fødevarer. Gennem DI fik vi kontakt til Dybvad Stål Industris (DSI) salgsmanager Magnus Fossheim, som står for den nordjyske virksomheds forretninger i Brasilien og deltog i besøget i den sydlige Paraná-region.
DSI er en førende producent af pladefrysere til industrien og har eksisteret siden 1969. I 2017 blev den familiedrevne virksomhed solgt til en svensk kapitalfond. Ifølge Magnus Fossheim ser DSI et stort potentiale i Brasilien.
”Vi oplever utrolig veldrevne organisationer, der minder meget om de europæiske. Vi vidste faktisk ikke, hvor store producenter de er. Det kan være meget svært at få øje på, set fra Danmark. De brasilianske kooperativer er enorme og har masser af investeringslyst. Rent faktisk er Brasilien verdens største eksportør af frossen kyllingekød og eksporterer til både Europa, Asien og USA”, fortæller han.
”Brasilien er et stort og meget forskelligartet land. Også meget andet end storbyer. Den region af Brasilien, som vi har besøgt, består af rig landbrugsjord. Der er frodigt og grønt, og folk har en fornuftig levestandard”.
Vedholdenhed og lokale kontakter er vejen frem
DSI har allerede været i Brasilien i nogle år og ser mange positive muligheder. Men man er nødt til at investere i opbygge lokale kontakter.
”Med tanke for kødskandalerne i Brasilien er der nogle spillere på kødmarkedet, som vi bevidst har holdt os fra. Men jeg er meget imponeret over, hvor åbne de er om skandalerne, og hvor meget de investerer i at lære af dem, så det ikke kan ske igen.”
”Vi har lavet forretninger med Brasilien i et par år og oplever, at det tager sin tid at komme ind på markedet. Man er nødt til at være vedholdende og finde en lokal agent til at hjælpe én, og som kender til markedet. Strukturen er mere løs, og det er ikke så ligetil, som det ser ud”.
I kulturverdenen er det DKIs oplevelse at for at skabe samarbejder i Brasilien, er de personlige kontakter guld værd. Ofte kommer man ikke ret langt ved kontakt over e-mails eller langdistance samtaler. Men mødes man først personligt, kommer der et helt andet flow i tingene. Skal der ske noget, kræver det, at man er opsøgende og vedholdende – også socialt. Vi spurgte Magnus Fossheim, om det er det samme for opbygningen af et erhvervssamarbejde?
”De sociale elementer er automatisk med i Brasilien. Vore brasilianske samarbejdspartnere inviterer os ud, og det er meget vigtigt at bruge tid på at udfolde disse relationer, således at man ikke kun mødes forretningsmæssigt. Her får man også mulighed for at studere, hvem der en tæt relation i organisationen.
Brasilianerne er fantastisk lune, direkte og meget åbne. Det kan jeg godt lide. Jeg er selv bare åben og imødekommende”.
Hvordan er arbejdsformen anderledes?
”Det kan tage lidt tid at få endelige svar og undervejs er det derfor godt at have en lokal, der kan hjælpe én med at afkode deres svar. Vi er vant til, at når man har en aftale, så holder man fast i den. Men i Brasilien er man nødt til at følge op flere gange, før det bliver til noget. Eksempelvis ift. de tekniske løsninger, er det svært at få et svar, for de tager ikke en beslutning uden videre, og her er det meget nødvendigt at have en personlig relation. På sigt kan det blive nødvendigt for os at etablere os i landet med en lokal medarbejder, der kan tage sig af kommunikationen med kunderne”.
Hvad kan vi lære af hinanden?
”Forandringsvilligheden hos brasilianerne er stor, og den kan vi lære noget af. De er som sagt meget åbne om kød-skandalerne. Der er skabt rigtig mange tiltag for at det ikke sker igen, og man har virkelig et ønske om at lære af historikken i forløbet. Jeg er imponeret over hvor mange, der er med på at ændre det. Omvendt kan brasilianerne lære af vores viden om teknologi”.
