fbpx
Du besøger nu Dansk Kulturinstitut i Danmark  Opdag DKI globalt Created with Sketch.
21 · 12 · 2017

Pitching workshop i Minsk for unge dokumentarfilmskabere

Tredje filmworkshop i Minsk, Hviderusland, i samarbejde med Northern Lights Film Festival og Nordisk Ministerråd

 

 

Efter tidligere fantastiske erfaringer, afholdt DKI i Estland, Letland og Litauen en pitching workshop i Minsk for dokumentarister. Arrangementet fandt sted d. 15. og 16. december, og skete i samarbejde med Northern Lights Film Festival.

På tidligere workshops har den danske instruktør Ole Christian Madsen delt sine professionelle erfaringer med unge hviderussiske filmskabere, og tre erfarne tutorer forbedret deltagernes pitching evner. Den nylige workshop var også beregnet på at lære nye dokumentarister kunsten at pitche. Ydermere blev de introduceret til støttesystemerne i EU, samt de baltiske og nordiske lande. Inden workshoppen var fem projekter blevet udvalgt til at blive præsenteret under forløbet, og få individuel coaching fra de tilstedeværende eksperter. Ved workshoppens afslutning blev det bedste pitch belønnet med en billet til Copenhagen DOX i 2018.

DKI havde inviteret filmkonsulent Cecilia Lidin fra Det Danske Filminstitut, producer Guntis Trektaris fra EgoMedia og Eva Brazdzioyte fra Creative Europe, som alle gav foredrag om deres ekspertiseområde.

Første dag blev afholdt i galleriet Art-Belarus smukke omgivelser, hvor præsentationerne handlede mest om transnational co-produktion, og hvordan man søger midler. De arbejdsmåder, der blev forklaret om, kan hjælpe filmskaberne med at få et større netværk og sørge for at integrere hviderussisk film mere i Europa.

 

 

Anden dag skiftede workshoppen omgivelser til Minsk Kunstakademi. Her startede dagen med et foredrag om at søge midler i de nordiske lande. Derefter fulgte en gruppeøvelse, som delte filmskaberne i to grupper, med vejledning fra hver deres ekspert til at hjælpe de håbefulde filmskabere med at perfektionere deres pitch. Det var derfor nye og mere kortfattede pitches, der blev præsenteret efter gruppeøvelserne. Der var kommet bedre sammenhæng i fremstillingen, og man kunne forstå, hvad det var, filmskaberne ville opnå.

Vinderen af turen til Copenhagen DOX blev Alexander Svishchenkov med sin film “Ideal Boyfriend”. Filmen handler om instruktørens forhold til en gammel ven, som vil finde en kvinde, der ligner en model og laver mad som en husmor. Gennem filmen udvikler Alexander sig som person; konfronteret af sin ven påbegynder han en spirituel rejse, der berører hans egen seksualitet. Tillykke til Alexander, vi håber du kommer til at lære en masse til festivalen.

 

Under workshoppens afvikling kom mange nysgerrige mennesker forbi for at lære om films tilblivelse og co-produktioner, og DKI i Riga håber at kunne arrangere lignende begivenheder igen for Hvideruslands kreative filmskabere. Håbet er, at arrangementerne styrker Hvideruslands filmindustri, mens de skaber fundament for et internationalt netværk.

 

Workshoppen var støttet af Nordic Council of Ministers.