fbpx
Du besøger nu Dansk Kulturinstitut i Danmark  Opdag DKI globalt Created with Sketch.
29 · 09 · 2017

Betagende moderne og gammelt – A Modern Royal Household

Udstillingen blev åbnet af HKH Kronprins Frederik den 24. September, 2017

Hvis vægge kunne tale, ville rummene afbilledet i fotografierne på Dansk Kulturcenter i Beijing fortælle om konger og dronninger, prinser og prinsesser – om rigdom og magt, kærlighed og kampe, men også om mod, omsorg og kunstnerisk fremsyn

 

 

To store modeller af Amalienborg og Den Forbudte By i Beijing, bygget med LEGO klodser, kan udforskes på Dansk Kulturcenter

A Modern Royal Household

 

Fotoudstilling på Dansk Kulturcenter i Beijing, 24 september – 29 oktober, 2017

Amalienborg. Foto: Robert Fortuna.

A Modern Royal Household præsenterer den exceptionelle restaurering og udsmykning med samtidskunst af Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg, København. Restaureringen blev færdiggjort i 2010 og palæet blev dermed den officielle residens for den fremtidige Konge og Dronning af verdens ældste monarki.

Photo: Robert Fortuna.

De anerkendte kunstnere Olafur Eliasson, Jesper Christiansen, Erik A. Frandsen, Tal R, John Kørner, Kathrine Ærtebjerg, Morten Schelde, Signe Guttormsen, Eske Kath og Kaspar Bonnén har dekoreret vægge og lofter i en af verdens mest markante rokoko bygninger.

Photo: Torben Eskerod

Resultatet er imponerende. Palæet har fået et nutidigt præg, som både passer til og udfordrer et legendarisk stykke kulturarv. Kunne man forestille sig Den Forbudte By eller Det Hvide Hus give kunstnere en tilsvarende mulighed for at udtrykke sig frit?

Photo: Robert Fortuna

Gennem hele processen var det royale par dybt involveret i renoveringen af palæet, særligt i udsmykningen af vægge og lofter. Først og fremmest har de sat et historisk aftryk på palæet, gennem deres modige beslutning om at lade ti samtidskunstnere dekorere nogle af rummene i deres hjem.

 

Hvilket hjem!

 

 

Fotos af Roberto Fortuna og Torben Eskerod.

 

A Modern Royal Household er produceret af Dansk Kulturcenter, og støttet af Slots- og kulturstyrelsen, Realdania og LEGO Kina.

 

Mere information: center@danishculture.cn