En dansk bølge af musik i Tyskland. Usedomer Festival interview med institutleder Per Erik Veng
Dansk klassisk musik er højt profileret på dette års Usedomer Musikfestival.
Leder af Dansk Kulturinstitut i Bruxelles, Per Erik Veng, er en af kerne-tovholderne for den tyske musikfestival både som kurator, kontaktskaber og fundraiser. Musikredaktør på Frankfurter Allgemeine Zeitung Jan Brachmann, har interviewet Per Erik Veng om, hvordan det står til med ”musiklandet Danmark”.
(oversættelse: DKI)
Hvor dansk er dansk musik?
Dansk musik er for en stor dels vedkommende produkt af en emigrantkultur, hvor udenlandske musikere og komponister kom til landet. Det begyndte allerede i senrenæssancen, da John Dowland fra England kom til Danmark, og lidt senere virkede den tyske komponist Heinrich Schütz ved det danske hof. Men især siden slutningen af det attende århundrede slot en lang række af emigranter sig ned i Danmark, navnlig fra Tyskland. Det er f.eks. Johann Peter Abraham Schulz, vi kan takke for melodien til digtet „Sig månen langsomt hæver“, der med „Peters Bryllup“ er blevet en klassiker inden for dansk opera. Friedrich Ludwig Æmilius Kunzen bør også nævnes, Friedrich Kuhlau, Christoph Ernst Friedrich Weyse.
Niels Wilhelm Gades musikalske rødder er i grunden tyske. Det ændrer sig først rigtig med Carl Nielsen.
Program for Usedomer Musikfestival
Hvorledes ?
Da er der pludseligt noget originalt dansk, som dukker op: en ung mand ud af en dansk spillemandsfamilie på Fyn med stærke relationer til dansk folkemusik.
Havde de kulturelle forbindelser til Tyskland indtil da hæmmet dansk musik?
Nej, det vil jeg ikke sige. Kulturelt var denne forbindelse til Tyskland befordrende. Men politisk havde Danmark tiltagende problemer med Tyskland, især efter den preussisk-danske krig i 1864 og under 2. Verdenskrig. Disse politiske forstyrrelser motiverede komponisterne til at lægge større afstand til Tyskland. Imidlertid har ny-udgivelsen af Carl Nielsens breve i jubilæumsåret 2015 bragt for dagen, at han altid søgte tæt kontakt til den tyske scene, og at han stræbte efter at blive spillet i Tyskland. På dén måde var han ikke så forskellig fra Niels Wilhelm Gade, der i 1843 kom til Leipzig og i 1847 blev kapelmester for Gewandhaus-orkestret.
Er Gade ”mindre dansk” end Nielsen?
Gade havde den omtalte ”nordiske tone”, da han som ung mand kom til Leipzig – med sin ouverture ”Efterklange af Ossian” og med den første symfoni. Men senere tog han – på det højeste tekniske niveau – den mellemeuropæiske stil til sig. Dette tjente ikke hans umiddelbare posthume berømmelse vel, men nu, i 200 året for hans fødsel, hvor han i dén grad fejres – i København, på Usedomer Festivalen, i Leipzig og Berlin – har opfattelsen ændret sig til det modsatte. Dét er meget herligt at opleve.
Gade var i løbet af sin levetid én af de mest berømte komponister i verden. Hvilken rolle spiller han i dag i Danmark?
For de fleste danskere er Gade (uden de fleste ved det) et ikon på grund af brudevalsen. Hvis man gifter sig i Danmark, bliver der spillet brudevalsen af Gade. Det er en del af ritualet. Derigennem virker Gade i den brede offentlighed i dag.
Men kort tid efter han døde, gik han hurtigt af mode. Og dét ganske brutalt. Der var en Gade-statue på en prominent plads – den blev ryddet af vejen og bortgemt i en afsondret park. Imidlertid må man vide, hvad Gade-forskeren Inger Sørensen for nylig fortalte mig, nemlig, at Gade – ligesom Richard Wagner – ikke skulle have været et særligt behageligt væsen – lidt svær at omgås og arrogant. Det kan måske have haft sin virkning på hans eftermæle.
Da jeg som ganske ung programmedarbejder lige var begyndt på DR (Danmarks Radio), var jeg så heldig, at lære Gades barnebarn, Johannes Gade, at kende. Det var dengang en stadig kamp for ham at rejse midler og holde et museum for sin bedstefar i live. Museet måtte desværre også lukke, fordi der ikke kunne findes tilstrækkelig støtte til det.
Har det ændret sig siden da ?
Ja, gudskelov! Med til den gode historie om Danmark hører, at mange offentlige midler er bevilget til udgivelsen af de store komponisters samlede værker: For Carl Nielsen såvel som for Rued Langgaard og Niels Wilhelm Gade. Og på basis af de nye kritiske nodeudgivelser, har det statsfinansierede pladeselskab Dacapo foretaget nye optagelser af værkerne. Og dermed bliver musikken kendt bredt.
Så jubilæer er ganske meningsfulde?
Ubetinget! De giver synlighed og anledning til refleksion. Gade har gjort uhørt meget for det danske musikliv. Han har professionaliseret uddannelsen og hele orkestervæsenet. Hans vigtigste bedrift er grundlæggelsen af det Kgl. Danske Musikkonservatorium.
Carl Nielsen var studerende ved netop Gades konservatorium. Mærker man det hos ham?
I hans tidlige værker, ja! I den første symfoni hører man således tydeligt en indflydelse fra Johannes Brahms. Senere, med de midterste symfonier, fandt han sin egen vej. Men en anden stor komponist på Nielsens tid, Rued Langgaard, var en stor beundrer af Gade og anså sig selv som Gades efterfølger. Gennem hele livet led han dog en tragisk skæbne og har altid stået i skyggen af Carl Nielsen.
Først efter 1950 har danske komponister haft succes med at træde ud af Carl Nielsens skygge. Hvilken vej har dansk klassisk musik siden da taget?
Nielsen var virkelig den store, førende personlighed for hele musiklivet. Efter 2. Verdenskrig begyndte den nye generation atter at orientere sig mere mod Mellem- og Vesteuropa: Mod avantgarden i Darmstadt og Paris. Men da kom også Per Nørgård – den største danske komponist siden Nielsen, der forbløffende nok orienterede sig mod Jean Sibelius. I hans første symfoni hører man det tydeligt.
Den danske befolkning bor geografisk opsplittet på mange øer. Hvordan bringer man i musikken ud til folket?
I Danmark er musiklivet decentraliseret. Især i år diskuterer man, hvordan man kan opgradere regionerne uden for hovedstaden København. Der er stadig flere statslige symfoniorkestre og statsdrevne ensembler i Danmark og dertil kommer stadig flere uddannelsessteder. Vores efterskole for orkestermusikere er enestående. Sådan én findes ikke engang i Tyskland. Holstebro i Jylland er en pioner-by for kulturlivet – og er hjemsted for denne efterskole. Byen er godt eksempel på den øgede ansvarsfølelse med hensyn til at udvikle kulturen i regionerne udover København. Nu må man blot desværre konstatere, at en vis polarisering mellem udkant og hovedstad er begyndt at vise sig. Det vil ikke være produktivt. Det må altid være et spørgsmål om, at være med-hinanden og ikke mod-hinanden.
Dette år har vi ensemblet MidtVest som gæst på Usedomer. Er det et slags stats-ensemble?
Ja! Det modtager en årlig basisbevilling fra staten til at lave projektkoncerter i regionerne. Ensemblet er ét af de højst profilerede ensembler udenfor København, og har slået sit navn fast internationalt.
Men hovedaktiviteten er at styrke musiklivet i regionen gennem koncertvirksomhed rundt omkring, undervisningstiltag med ensemblets medlemmer og ved at knytte bånd til den lokale befolkning.
Hvori består musiklandet Danmarks særlige styrker, som det kan tilbyde den internationale scene i dag?
For et lille land med kun fem millioner indbyggere har vi mange betydningsfulde komponister.
Per Nørgaard er frontfiguren. I den næste generation er bl.a. Bent Sørensen og Hans Abrahamsen store personligheder og efter dem følger den ekstremt talentfulde Simon Steen-Andersen.
Danmarks anden styrke er dens kammermusikscene, som er et resultat af et bevidst fokus herpå på det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København, med topensemblerne Danish String Quartet og Nightingale Quartet. Danish String Quartet er for tiden det bedste og kendteste klassiske visitkort i udlandet for musiklandet Danmark. Til slut kan man fremhæve enkelte dygtige solosangere og Concerto Copenhagen, der er et fremragende Barok-orkester lige så vel som, at Danish National Symphony Orchestera (DR) er et topklasse-orkester i Europa.
Hvorfor er Usedomer Festivalen et attraktivt sted for Danmark at være repræsenteret i udlandet?
Der er tætte historiske forbindelser mellem Danmark og Mecklenburg-Vorpommern – også for den kongelige familie. Vor nuværende dronnings bedstemor var prinsesse af Mecklenburg-Schwerin. Hun blev gift med Kong Christian X. Efter åbningen mod øst, da muren faldt, fandt der en revitalisering af de tysk-danske relationer i denne region sted. Danmark var således allerede i 2008 partnerland for Usedomer Musikfestival. Og for Danmark er Usedomer Musikfestival én af de primære adresser, fordi den er så godt kurateret. Sådan er det ikke kun for Danmark – det gælder også for alle de andre nordiske lande, som er partnerlande for festivalen. Den nuværende regering i Danmark er af den overbevisning, at tysk-danske relationer på kulturområdet skal forstærkes. Med til kultur- og udenrigsministeriets strategi de næste fire år hører intensivering af mange former for samarbejde med Danmarks nære naboer, herunder både de nordiske lande, Baltikum og Tyskland.
Forandrer alle disse projekter musikkens betydning i fremstillingen af Danmarks-billedet ?
Ja, det tror jeg. Gennem årene, også mens jeg arbejdede ved den kgl. danske ambassade i Berlin, har jeg bemærket, at musik er blevet vigtigere. Der var et Nielsen-fokus ved Musikfest Berlin i 2015 og Rued Langgaards ” Sphärenmusik” blev spillet et år senere ved samme festival. Wiener Philharmonikerne indspiller nu Langgaard-symfonier på CD, i Mainz kommer i 2018 den tyske førsteopførelse af operaen ”Der Antichrist”. Det tyder alt sammen på, at tiden bl.a. er kommet for Langgaard, og at Nielsen-receptionen er udvidet. Og det næste bliver altså det store Gade-fokus på Usedomer Festivalen: Alt dette vil sandsynligvis begejstre et nyt publikum yderligere for dansk musik. Hertil kommer – og det er jeg virkelig stolt af -, at Ernst von Siemens-Musikstiftungs store pris sidste år gik til Per Nørgård, og at talentprisen i år er gået til Simon Steen-Andersen. I Tyskland har vi simpelthen en dansk bølge. Det synes jeg er fantastisk. Og jeg glæder mig naturligvis over også selv at have bidraget lidt hertil.
Dansk Kulturinstitut i Bruxelles