EUROPEAN YOUTH CONSENSUS 2017
Fra d. 10- 14. september 2017 mødtes hundredvis af unge fra alle hjørner af Europa til European Youth Consensus i Århus, Europæisk kulturhovedstad. Et topmøde for unge, som gav mulighed for at skabe bæredygtige netværk samt læring og udforskning af kulturel diversitet og demokrati i en globaliseret verden. Hovedfokus var børn og unges rettigheder. Deltagerne deltog i forskellige kreative workshops (film, musik, dans, billeder, teater m.m.) med formål at bane nye veje for unges oplevelse af demokrati og rettigheder.
Kulturafdelingen i byen Slupsk havde udvalgt en gruppe på 10 gymnasieelever til at deltage i dette års topmøde. Slupsk er en middelstor by i det Pomeranske Voivodskab i den nordlige del af Polen, som er kendt for dens hurtige udvikling og socialt engagerede projekter.
European Youth Consensus blev arrangeret af Århus kommune, afdeling for børn og unge samt Århus kommunes Børn og Unge- byråd. Håbet er, at andre kulturhovedstæder vil fortsætte konceptet.
Foto: Århus kommune – afdeling for børn og unge