fbpx
Du besøger nu Dansk Kulturinstitut i Danmark  Opdag DKI globalt Created with Sketch.
13 · 09 · 2017

Hermod Lannung udstilling åbnet i Skt. Petersborg

Den 13 september bliver der på Sankt Petersborg Statsuniversitet afholdt en international konference i anledning af 100året for den russiske revolution

 

 

 

 

Talerne ved arrangementet er arkivar Jesper Jørgensen fra Arbejdermuseet, seniorforsker ved det Russiske Videnskabelige Akademi Yulia Kudrina, medlem af folketing Mogens Lykketoft, den finske forsker Viena-Tuuli Vasara, professor Valery Vozgrin og adjunkt Boris Zharov.
Flere af talerne vil være dedikeret til 100års jubilæet for Hermod Lannungs (1895-1999) første besøg i Rusland. Lannung var medlem af folketinget og FN delegeret, men også formand for Landsforeningen Danmark-Sovjetunionen (senere Dansk-Russisk Forening). Han ankom til Petrograd i 1917 for at arbejde for det danske diplomati og blev vidne til de store, politiske forandringer i landet under 1. Verdenskrig og Oktoberrevolutionen. Han skrev om disse år i sine erindringer “Min russiske ungdom”.

 

 

Konferencen begynder med åbningen af udstillingen “Hermod Lannung  – vedholden brobygger mellem Danmark og Rusland”, som er udarbejdet af Arbejdermuseet i København. Udstillingen kan senere på året opleves i Danmark på Arbejdermuseet.
Konferencen og udstillingen er organiseret med støtte fra Hermod Lannungs Fond.