Fortidens og fremtidens bæredygtige arkitektur i Danmark

Dansk arkitektur blev allerede i 50’erne og 60’erne verdenskendt og er et af Danmarks stærkeste brands. Men mens udlandet kender os på tegnestuer som B.I.G, Henning Larsens Architects og Utzons operahus i Sydney, har den danske arkitektur også en lang og interessant historisk involvering i en lidt mindre glamourøs arkitektur, nemlig den bæredygtige.

Lige netop den bæredygtige arkitektur er værd at kigge på i disse år, hvor den ”store” bæredygtighed optager politikere, medier og offentligheden: Det er bæredygtighed inden for den industrielle energi, der handler om at nedsætte udvindingen af fossile brændstoffer og promovere Danmarks ekspertise inden for vedvarende energi.

Bæredygtighed er dog et utroligt bredt begreb, findes i mange skalaer og har både en social, økonomisk og miljømæssig side. De store danske energiselskaber er ikke det eneste billede på Danmarks bæredygtige traditioner, for ser man på arkitekturen, findes der også en anden måde at forstå og italesætte bæredygtighed, som er mere nær, fællesskabsorienteret, borgerinddragende og kulturbåren.

Især den socialt bæredygtige arkitektur har været stærk i Danmark, men kunne godt bruge et løft, hvis man spørger Søren Rasmussen fra ONV-Arkitekter. ONV-Arkitekter udvikler modulløsninger i træ til socialt boligbyggeri, der giver velfungerende boliger til en lav pris.

Den sociale dimension i dagens bæredygtige byggeri

I dag er bæredygtighed noget, alle tager stilling til. Hvor Thy-lejren og Christiania bundede i samfundsprotester og en afstandtagen til byen, er bæredygtigt byggeri i dag en naturlig og integreret del af byudviklingen og de eksisterende samfund: Bæredygtighed skabes der, hvor mennesker lever, bor og forbruger.

Bæredygtige arkitekturprojekter foregår også i dag på en større skala end tidligere – byer bygges op fra grunden ud fra bæredygtige principper, der tages højde for bæredygtighed i produktionsprocessen, og der forskes og eksperimenteres med innovative materialeløsninger.

Kigger man på den inddragende, sociale bæredygtige arkitektur har en del projekter i dag den lokale, sociale og borgerinddragende karakter, som 70’ernes økologiske byggerier udsprang af. Et eksempel er skolebyggerier: Mens Kingoskolen, der stod færdig i 2006, muligvis er det første bæredygtige skolebyggeri af sin art, er der nu flere projekter på vej både i Sorø og Nordhavn.

Fælles opholdsområder i boligkvarterer er også i fokus i flere af foreningen RealDanias projekter. De gøres grønnere, tryggere og personlige, så områderne opmuntrer til at skabe stærke fællesskaber blandt borgerne i lokalområdet. Beslutningerne træffes også gerne i dialog med beboerne.

Flere byplanlægningsprojekter fjerner trafikken i Københavns Indre By (f.eks. ved Skt. Annæ Plads), og gør pladserne tryggere og mere egnede for menneskelig færdsel og liv. Nyligt har københavnerne også stemt om at lukke hele Åboulevarden for trafik og genskabe åen og grønne områder omkring.

Aktuelt kan nævnes tegnestuen ONV, der har foreslået såkaldte ’venligboliger’. Færdige mini-huse, der kan installeres i baghaver og gårdmiljøer. Huse som kan have flere formål og evt. bruges til at huse flygtninge eller studerende.

Husene er bæredygtige, både miljømæssigt og socialt, og inddrager aktivt borgere og nabolag i projektet.

Spørger man Søren Rasmussen, indehaver af ONV Arkitekter, sker der dog stadigvæk ikke nok inden for socialt bæredygtigt byggeri i Danmark;

”Ikke inden for det private byggeri i hvert fald. Der bliver bygget tusindvis af privatboliger i Danmark, og jeg bliver lidt forstemt over at se det, der langes over disken. Ingen tvivl om, at den tekniske bæredygtighed er i orden – bygherrerne vil jo gerne have solceller på taget og grønne facader, men den sociale dimension mangler i næsten alle typiske opgangshuse i ganske traditionel udførsel.”

ONV’s kodeks er at bygge for mange, gerne i stort antal, til en fornuftig pris og med en stærk social dimension. De vil få meget ud af lidt.

I forslaget om venligboliger ligger også en tanke om arkitekturens mentor-rolle: ”Vi kan hjælpe de her familier og jeg har virkelig savnet at arkitektstanden hjælper på denne måde – hvor er den sociale indignation? Sammen med det gode design, naturligvis.”

Hvad angår fremtidens bæredygtige byggerier vil de komme til at handle om anderledes, fleksible løsninger, mener Søren Rasmussen; ”Mindre fastlåste former og bæredygtighed gennem fleksible rammer og ud fra en ’livs-cyklus’ tankegang. Det var også denne vision og tankegang ONV-huset bygger på.”

Mens man altså ser en række tiltag til mere fællesskabsorienterede og sociale byudviklingsprojekter i Danmark kan det private byggeri stadig skabe en langt stærkere social tankegang, som det netop havde i 70’erne og 80’erne.

Fra 70’erne til nu: Økologisk byggeri, byøkologi og bæredygtighed

I 1977 havde Louisiana en udstilling med titlen ”Alternativ Arkitektur”. Betegnelsen dækkede over en bred undersøgelse af ”menneskets trang til at skabe rum, der er anderledes, noget som er uden for hverdagen – i det lille format en bolig, et ”ly”, præget af dens egen personlighed…” (Red.: Fra forordet i Louisiana Revy, nr. 3, juni 1977).

Repræsenteret på udstillingen var det kendte arkitekt/kunstner ægtepar Carsten Hoff og Susanne Ussing. De stod for en tilgang til boligbyggeri, hvor det enkelte menneske selv satte sit særpræg på boligen, og hvor de fælles omgivelser blev prioriteret og beriget.

Udstillingen tog også fat i det, der dengang kaldtes ”økologisk byggeri”. Disse byggerier var både hjemmebyggerier; græsrødder, der flyttede ud af byerne for at skabe nye samfund og et ekspanderende forskningsemne på arkitektskolerne.

70ernes Thy-lejr og Christiania eksemplificerer æstetikken og genbrugstanken i denne bevægelse.

Den holistiske tankegang herfra kom til at præge den første generation af de byøkologiske projekteringer og findes også i den senere betydning af ordet ’bæredygtighed’. De arkitekter, der beskæftigede sig med økologisk byggeri var pionerer med en masse uafprøvede idéer, som i disse første år ofte ramtes af praktiske mangler, finansielle problemer og skepsis.

Med energikrisens begyndelse i 1973 og olieprisernes mangedobling blev der imidlertid sat skub i udviklingen, og det var pludselig af høj relevans af udvikle energi-neutrale huse. Resultatet var Trelleborgs  “O-energihuset” som vakte international opmærksomhed.

Tegnestuen Vandkunsten, grundlagt allerede i 1970, er også en af frontløberne inden for socialt bæredygtigt byggeri og er stadig en stærk profil på området i dag.

Anden generation af de økologiske byggerier blev i stigende grad optaget af tekniske løsninger, der kunne passes ind i mere almindelige byggerier. De fleste af projekterne havde begrænsede økonomiske udfoldelsesmuligheder, fordi økologisk byggeri stadig blev anset som dyrt og usikkert. Imidlertid var den generelle samfundsbevidsthed om økologisk byggeri steget, og i 1987 udkom Brundtland-rapporten fra FN, med titlen ’Our Common Future/Vor Fælles Fremtid’. Rapporten skabte begrebet bæredygtighed og satte miljøproblemer på dagsordenen.

I midten af 90erne kom der mere formel på økologiske byggerier. Miljøministeriet udgav en række ”byøkologiske anbefalinger” i 1994.

I 1997 under Nyrup-regeringen blev Dansk Center for Byøkologi etableret for at sikre vidensdeling og faglig rådgivning til økologiske byggeprojekter. Det lukkede dog igen i 2004, ligesom at mange byøkologiske initiativer inden for området blev revideret eller decideret lukket ned med regeringsskiftet i 2001. I denne periode opereres således både med begrebet ’bæredygtighed’ og med ’byøkologi.

Begge er holistiske tankegange, men hvor bæredygtighed findes på mange skalaer, kan byøkologi siges at være en mere konkret miljøindsats i afgrænsede byområder.

Artiklen er skrevet af Cand. Mag. Tanne Schlosser Søndertoft.

Fotos: VenligBoliger: ONV-Arkitekter, onv.dk. NærHeden: Arkitema Architects.