fbpx
Du besøger nu Dansk Kulturinstitut i Danmark  Opdag DKI globalt Created with Sketch.
05 · 01 · 2017

Fremmedgjorthed og migration til debat i ny udstilling i Dansk Kulturcenter

To nyligt åbnede udstillinger i Dansk Kulturcenter i Beijing viser vidt forskellige perspektiver på temaerne migration og fremmedgørelse i nutidens samfund.

 

Malleus

Den tyske designer Arnd Christian Müller, som bor og arbejder i Beijing, viser udstillingen Malleus, der er en række installationer med unikke eksemplarer af værktøjshammere, fremstillet og brugt af kinesiske arbejdere til bygningsarbejder i Beijings udkant.

Hammerne sætter fokus på alle de anonyme arbejdsmænd, som er med til at bygge det nye Kina, men hurtigt bliver glemt af dem, der ender med at få glæde af udviklingen.

 

Når man træder ind i Centret, bliver man i indgangspartiet mødt af en ophængning af hammere i en delikat balanceakt, så den mindste berøring vil sætte dem alle i bevægelse. Værktøjet, der normalt anvendes til grovere arbejde, bliver her transformeret til nærmest vægtløse instrumenter.

Udover installationerne vises også store sort-hvid fotos i transparent akryl af kinesiske bygningsarbejderne samt en video, der dokumenterer indsamlingen af hammerne i 2016 og korte interviews med de kinesiske arbejdere.

 

 

Aspartame

Den kinesiske kunstner Yang Yingjis værker formidler hendes personlige oplevelser af, hvordan menneskeheden er på vej til at destruere sig selv, set fra en kinesisk kunstner bosat i Europa.

Yingjis værker er skabt i forskelligartede materialer som sort-hvid film, glas og sukker der giver en stærk kontrastfuld virkning af både skarphed og sødme.

Aspartame består af forskelligartede grupper af værker, som hver især skaber stærke spændinger og igangsætter en dialog, der krydser tid og sted. De giver tilskueren en følelse af utilpashed og mystiske, poetiske resonanser til temaer, der er aktuelle i vor tid, både om migration, terror og personlige sorger.

 

Desuden vises videoen Aspartame The Film om Yang Yingjis arbejde med udstillingen. Filmen er produceret af TurtlePro Film, der øsnker at formidle tendenser i kinesisk samtidskunst.

 

 

 

Yang Yingji
Arnd Müller's Hammers