10 nye København om året
Det er skrevet mange gange og i mange sammenhænge, men det tåler at blive gentaget: Kina er i disse år i færd med at gennemføre den største vandring fra land til by i menneskehedens historie.
Baggrunden for denne bevægelse er en ambitiøs, landsomfattende plan, der har til formål at omdanne Midt- og Vestkinas fattige landbrugsområder til byområder. I 2012 boede 48% af landets indbyggere på landet. Dette antal ønsker regeringen skal ned på 40% inden 2020. I rene tal betyder det, at mere end 100 millioner mennesker inden for de næste fire år skal flyttes til byer oven i de 120 millioner, der gennemførte transitionen i det foregående ti-år. Byer der dårligt nok eksisterer eller i bedste fald endnu ikke er taget i brug. De såkaldte spøgelsesbyer, man fra tid til anden læser om, står faktisk bare og venter på at blive beboet, og selv med disse mangler Kina, ifølge forskeren Tom Miller, stadig 70 millioner byboliger for at kunne imødekomme det umiddelbare behov.
220 nye byer på 20 år, hver på størrelse med København, det er en udfordring, som gennemsyrer samfundet på alle planer: Politisk, økonomisk, erhvervsmæssigt og socialt – og kulturelt. Et utal af beslutninger skal træffes og omsættes til fysisk virkelighed, før den fattige bonde for første gang i sin slægtshistorie kan følge sit barnebarn til en rigtig skole med uddannede lærere og moderne undervisningsmateriale.
Som mange lande spiller Danmark en aktiv rolle i at få kvalificeret urbaniseringen, så de nye byer ikke alene bliver hensigtsmæssigt planlagt, men også bæredygtige, og fremfor alt kan medtage de erfaringer, vi har gjort os med hensyn til bykvalitet. Det gælder spidskompetencer som energiforsyning, vandrensning, og klimasikring, hvor virksomheder som Grundfos, Danfoss og Vestas er blandt de førende i udviklingen. Hvis Danmarks varmebranche før i tiden blev opfattet som lidt kedelige producenter af termostater og ventiler, er den i dag helt i front i den strategiske og miljømæssige indsats med at mindske energiforbruget og udledningen af skadelige stoffer uden at svække den økonomisk vækst.
Det gælder også de mere synlige indgreb i bybilledet med Schmidt Hammer Lassen, der snart har færdiggjort et tocifret antal kulturbygninger, og Dissing + Weitling, som står bag en 8 kilometer lang cykelforbindelse i den sydøstkinesiske havneby Xiamen; cykelhøjbanen bliver et pilotprojekt i forhold til at skabe bedre betingelser for cyklister i de tætpakkede storbyer. Ligeledes er landskabsarkitekterne Kragh & Berglund i gang med at gennemføre Kinas største sports– og bevægelsespark i Yixing, mens Gehl Architects på ottende år laver pilotprojekter om uderums- og transportstrategier i forskellige byer.
Sidstnævnte var temaet for udstillingen ’Changing Cities’, som Dansk Kulturcenter i Kina netop har afsluttet i forbindelse med Beijing Design Week. Med udgangspunkt i de erfaringer og pilotprojekter, Gehl Architects har haft i Beijing, Shanghai og Chongqing, gennemgår den skridt for skridt de forskellige fysiske tiltag, som kinesiske myndigheder og planlæggere skal ta’ for at forbedre byrums- og transportforholdene i både den eksisterende by og de kommende byer. Flere end 35.000 besøgende så Changing Cities, som også dannede rammen for en række konferencer og en festforelæsning med Jan Gehl i forbindelse med udgivelsen af ’How To Study Urban Life’, hans femte bog på kinesisk.
Fotos: Dansk Kulturcenter.
