fbpx
Du besøger nu Dansk Kulturinstitut i Danmark  Opdag DKI globalt Created with Sketch.
22 · 11 · 2016

Kunst kan ændre byen – Bureau Detours på Malta Festival i Poznań

Kunstfestivalen, Malta Festival Poznań, har som et nyt initiativ åbnet et Urban Academy, som er et 2 månders kursus, der har til formål at bibringe nye perspektiver inden for byplanlægning. Kurset består af møder med forskellige kunstnere fra Polen og andre lande, som har viden om, hvordan man kan forbedre byrummet. Danmark er en af trendsætterne på dette område, og derfor var kunst- og arkitekturfællesskabet, Bureau Detours, inviteret til Poznań for at fortælle om, hvordan man ser på byplanlægning med danske øjne. Benny Henningsen og Mathilda Ulvbielke, to medlemmer af Bureau Detours, mødte d. 19 og 20. november med kursusdeltagerne fra Urban Academy, hvor de deltog i workshoppen “Life expands from the cracks in the architecture”.

 

Bureau Detours er et kunst- og arkitekturfællesskab, etableret i 2006, som består af en faverig blanding af arkitekter, designere, lys og lyd entusiaster, anlægsgartnere og billedkunstnere. Ved at kombinere udtryksformer fra kunst, design, arkitektur og byplanlægning, arbejder organisationen med at skabe sociale miljøer i 1:1 skala i det offentlige rum. De samarbejder om at udfolde projekter i byrummet, hvor nye relationer og interaktioner mellem mennesker kan opstå. Udover at være til stede i København, Århus og Kolding har Bureau Detours også mindre satelitter i Norge, Frankrig og Holland.

 

Malta Festival Poznań er en af de vigtigste kunstfestivaler i Centraleuropa. Festivalen beskæftiger sig primært med teater, film, musik og performing arts og har fundet sted i Poznań siden 1991. Urban Academy er udløber af festivalens flere års arbejde med byrum inden for kunstprogrammet Generator Malta.

 

Dansk Kulturinstitut i Polen er partner på projektet.

Projektet er støttet af Udenrigsministeriet, Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen.