CRASH! En danseforestilling
Breakdance og moderne dans – Uppercut Danseteater og DF Zulu Breakers – Dualitet og forening.
Brasilianerne har mulighed for at opleve danseforestillingen CRASH i Brasilien fra d. 4. – 12. november, produceret og præsenteret af dansekompagnierne Uppercut Danseteater (DK) og DF Zulu Breakers (BR). Dansekompagnierne vil tage på turné i forskellige byer, hvor de vil optræde og udføre workshops.
”Bilen brød sammen, og det er nu op til passagererne at reparere den. Kan de det? Hvad sker der, når tre unge danskere og tre brasilianere med forskellige bevægelser og kulturer skal finde en fælles rytme og udtryksform? ”
Dette er historien bag CRASH! – en danseforestilling, som er et resultat af et langdistance samarbejde mellem dansekompagnierne Uppercut danseteater og DF Zulu Breakers.
Det første møde mellem danserne fandt sted sidste år i København, hvor de præsenterede den første del af forestillingen ved UNESCO konferencen, Dance and the Child International (DACI). Op til konferencen indledte dansekompagnierne et samarbejde kaldt Twinning, som er en inspirerende og uforudsigelig måde at arbejde på i grupper via internettet. Inden for dans er Twinning en måde at arbejde med kompetencer og viden, som bliver delt mellem folk i andre lande.
Workshops & social inklusion
Udover danseforestillinger byder turnéen også på en serie workshops, som har til formål at promovere social inklusion af unge fra udkantsområderne i Brasilien. De varer 50 min. og er rettet mod unge og børn fra 8 år. Desuden er nogle af workshops kun for skoler, medens resten er for offentligheden.
DançaDK
Forestillingen er en del af DançaDK, som er Dansk Kulturinstitut i Brasiliens platform for moderne dans og performance som blev skabt for at styrke og intensivere den kulturelle udveksling mellem Brasilien og Danmark .
Andre projekter som DançaDK har bidraget til er et udvekslingsforløb mellem Statens Scenekunstskole (DDSKS) og Instituto Federal de Brasilia og Granhøj Dans på turné i Sao Paolo med forestillingen “Petrushka Extended“.
Program:
Forestillinger (gratis entré)
SESC Gama 5/ nov. 20:00.
SESC Setor Comercial Sul – Brasilien 12/ nov. 16:00.
Workshops (gratis entré)
SESC Gama 5/nov, 16:00.
SESC Setor Comercial Sul – Brasilien 12/nov, 14:00.
Præsentationer og workshops for skoler:
SESC Gama 4/nov.
SESC Taguatinga 8 og 9/nov.
SESC Setor Comercial Sul – Brasilien 11/nov.
Dansere:
MARK PHILIP (DK)
RAPHAËL FERDINAND EDER-KASTLING (DK)
LUKAS LARSEN (DK)
ROBSON LUIS MENEZES BARBOSA (BR)
LUCAS EMANU (BR)
VITOR HAMAMOTO (BR)
Musikere:
EDGARD FELIPE (BR)
RICARDINHO ART (BR)
Instruktør:
STEPHANIE THOMASEN
Koordinator:
DEBORAH DODD MACEDO
For mere information: info@dinacultura.org