fbpx
Du besøger nu Dansk Kulturinstitut i Danmark  Opdag DKI globalt Created with Sketch.
02 · 05 · 2017

Dansk-kinesisk filmaftale om koproduktioner underskrives under statsministerbesøg

Fra den 2.-4. maj er statsminister Lars Løkke Rasmussen på officielt besøg i Kina, hvilket er det første danske officielle besøg  siden 2008.

 

Under besøget vil statsministeren mødes med Kinas premierminister Li Keqiang, og det første samlede dansk-kinesiske arbejdsprogram, der sætter retningen for et styrket samarbejde frem mod 2020, vil blive vedtaget.

 

I et interview til det kinesiske nyhedsmedie Xinhua, siger Lars Løkke Rasmussen:

 

This will be the first official visit by a Danish Head of Government to China since 2008, and we will now take our bilateral relationship to a new high.

 

På kulturområdet vil de to lande under statsministerbesøget underskrive en bilateral koproduktionsaftale for filmproduktioner.

 

Danish movies and TV-series have gained international acclaim, and I personally feel that Denmark has a lot to offer in this area.

 

Aftalen underskrives af Direktør for Det Danske Filminstitut, Henrik Bo Nielsen, ved en ceremoni onsdag d. 3. maj i Folkets Store Hal på Den Himmelske Freds Plads.

 

“Aftalen kan blive vigtig for begge parter, både økonomisk og kulturelt. Med en koproduktionsaftale bliver det lettere for danske selskaber at få adgang til det enorme kinesiske biografmarked, hvor selv små danske film kan nå et ganske stort publikum. Det er en aftale, Filminstituttets internationale afdeling har arbejdet på i lang tid, og vi er sikre på, at de danske selskaber vil evne at bruge mulighederne. Også kulturelt er der noget at hente. De møder, der finder sted, når vi udveksler og samarbejder om kunst og kultur, er både inspirerende og nødvendige for gensidig forståelse og gode relationer på tværs af landegrænser,” siger Henrik Bo Nielsen.

 

 

Interview i Xinhua: Danish PM says upcoming visit to China to bring ties to new high