Når kulturen flytter ind

De Olympiske Lege er en verdensbegivenhed, der i de fleste tilfælde kun tilkommer en by én gang i historien. I august 2016 var det Rio de Janeiros tur. Allerede i 2009, hvor afgørelsen faldt på Rio, startede planlægningen af legene med alt, hvad der dertil hører.

Traditionen tro er det en vigtig del af udvælgelsen af værtsby, at legene efterlader noget til byen i form af forbedringer på eksempelvis infrastruktur eller byudvikling. Derfor så man allerede i 2009 lyset af ’Porto Maravilha’ (den vidunderlige havn) projektet, som i dag er en realitet og en stor succes.

Porto Maravilha er et byfornyelsesprojekt af et havneområde på 5 km², et område lidt større end Nørrebro. Projektet var allerede på tegnebordet og i kommunens prioritering inden OL, men da Rio de Janeiro blev tildelt rollen som værtsby, valgte man at lade begivenheden udgøre rammen for at få projektet udført. Havneområdet var indtil genåbningen i år kendt for at være et skummelt og utrygt kvarter med store ubrugte arealer, som tiltrak kriminelle og stofmisbrugere.

Kulturens rolle i byfornyelsen

Udover at bygge en letbane fra havneområdet ind til centrum, nedrive motorveje og lave tunneller, bygge hoteller og forbedre anløbssteder for krydstogtskibe, så har kulturen spillet en stor rolle for områdets succes og kærlige modtagelse hos befolkningen.

Se en video gennem Porto Maravilha:

Efter 7 års arbejde åbnede Porto Maravilha atter dørene for byens gæster og indbyggere lige op til OL med historiens største folkelige OL-fest. Området fik heraf tilnavnet ’The Olympic Boulevard’ med over 4 mio. besøgende til diverse kulturelle events i løbet af august.

Udover the Olympic Boulevard, er ’Orla Conde’ – Condes promenade – også i det daglige blevet en vigtig faktor for byens liv. Fra primært at have været tiltænkt bilkørsel er den 3,5 km lange promenade nu åbnet op for fodgængere og cyklister, og forbinder ikke mindre end 27 kulturcentre og museer, hvoraf 18 af dem ligger ud til promenaden eller tæt ved letbanen.

Denne infrastruktur giver en hel unik mulighed for folk uden bil at komme rundt til diverse kultursteder. Det har været tydeligt at se, hvordan man ved at knytte kulturinstitutionernes tilstedeværelse til byudviklingen har skabt et stærkere tilhørsforhold for befolkningen og de besøgende.

Undervejs i processen er også nye institutioner opstået, hvoraf de største – ’Museu de Arte do Rio’ og ’Museum of Tomorrow’ – som ligger ud til den store plads Praça Mauá, udgør en central del af ’Porto Maravilha’ og ’Orla Conde’.

Kulturen som omdrejningspunkt

Kulturcentre og museer har uden tvivl været med til at skabe dynamikken i dette nye åndehul i Rios hektiske bilkaos. Centrene er kittet i renoveringsarbejdet og gør området levende ved at lokke en stor mængde besøgende til.

Samtidig har man fokuseret på at bevare områdets kulturhistoriske identitet. I samarbejdet mellem firmaet, der leder byfornyelsen, og de offentlige og private initiativer, arbejder man konstant på at bevare og give plads til kulturelle manifestationer og give værdi til den immaterielle kulturarv. Et godt eksempel herpå er gadekunst. En stor del af husfacaderne i området er blevet lærred for den største graffiti i verden, udført af kunstneren Kobra.

Arkæologiske fund fra kolonitiden, hvor slaver ankom til byen i netop denne del af havnen, er blevet gravet op og placeret på nye museer i området. Kulturarven fra Afrika hyldes på gaden med afro-brasilianske traditioner som fx capoeira og candomble-sessioner. Gratis guidede turer tager ligeledes besøgende rundt til 6 vigtige steder i området, der fortæller om den brasilianske kulturs udvikling.

Arkitektoniske fund i paladser og gamle pakhuse er blevet fredede og restaurerede og står nu som funklende perler. Kulturkalenderen for området har månedlige gratis koncerter, begivenheder for børn og også større events, som mode-begivenheden ’Fashion Rio’. Der ligger også et initiativ fra kommunen klar om at skabe et kreativt industricenter her, og en del små firmaer med det fokus har allerede etableret sig i området.

Langtidsudsigter for den strategiske byudvikling

I oktober konkluderede FN på deres ’Conference on Housing and Sustainable Urban Development’ (Habitat III) i Quito, at kulturen bør være kernen i byfornyelser. Rapporten fra konferencen understreger dette med konkrete eksempler på, hvordan kultur er et strategisk værktøj, hvis man vil lave byer, der er mere inkluderende, kreative og bæredygtige.

Kulturinstituttet har gennem de sidste år haft en dialog med Rio de Janeiros kommune om diverse projekter der kunne inspirere og netop være inkluderende for byens borgere. Senest samarbejdedes der under OL om udstillingen ”Copenhagen Solutions” og ”Architecture for People” og i den forbindelse også om et seminar om byudvikling, hvor eksempler fra Københavns kommune og Rio de Janeiros kommune blev debateret.

Samtidigt igangsatte Instituttet et samarbejde ude i byrummet, på Praça Tiradentes, med NGOen ”Bike Anjos” med workshops om cykling for børn og voksne samt cykellege for børn og deres familier.

Vi oplever flere og flere initiativer i Rio de Janeiro, der netop handler om at få kulturen ud på gaden, og her ser DKI flere muligheder for at kunne inspirere med danske tiltag og hjælpe byen på vej til en mere inkluderende, kreativ og bæredygtig udvikling.

Foto: Graffitiværket ‘Ethnicities’ i Porto Maravilha af kunstneren Eduardo Kobra.