fbpx
Du besøger nu Dansk Kulturinstitut i Danmark  Opdag DKI globalt Created with Sketch.
2022

Ukrainian Days

Kort efter Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine inviterede vi, sammen med Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus, til fællesmøde under titlen “Du kan gøre noget for Ukraine.”

 

I løbet af aftenen blev en frivilliggruppe af unge ukrainere og danskere i København sammensat – og allerede i påsken 2022 åbnede kulturfestivalen “Ukrainian Days”. Festivalen bød på musik, teater, poesi, workshops, mad, talks med fokus på ukrainsk kultur og historie, samt et kunstmarked med unikke værker fra Danmark og Ukraine.

Alle aktiviteter havde til formål at give gæsterne en mulighed for at fejre og udforske ukrainsk kultur og indsamle penge til ukrainske organisationer.

Cirka 700 gæster deltog i festivalen, som blev skabt i et samarbejde mellem Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus, Poesiens Hus, LiteraturHaus og World Wide Words.

Læs mere om Ukrainian Days her


Om Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus

Med base i Kyiv arbejder Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus for at styrke unges demokratiske dannelseaktive deltagelse i samfundslivet og i genopbygningen af Ukraine samt bygge broer på tværs af Europa. Det er en platform for unge, af unge og med unge, hvor fokus er på dialog, kulturudveksling og ungeinddragelse. Et ungt team af medarbejdere  står for ungdomshusets daglige driftpulje og løbende støtte til aktive unge og foreninger i Ukraine samt afholdelse af kurser, kreative projekter og udvekslingsprogrammer, som styrker det unge demokrati i Ukraine og Danmark. Ungdomshuset blev etableret i 2020 og ledes af et konsortium bestående af Dansk Kulturinstitut og Dansk Ungdoms Fællesråd med en støtte på 11 millioner årligt fra Udenrigsministeriet.  
 
Læs mere på www.theyouthhouse.org