Ponte Nórdica No A
Ponte Nórdica Film Festival rykkede i 2020 online som Ponte Nórdica No Ar (on air). Et sponsorat fra Falck Fire & Safety Brazil gjorde det muligt at lancere denne nye platform med 11 nordiske film, som kunne ses gratis i hele Brasilien i to måneder. Titlerne var hovedsageligt highlights fra tidligere fysiske udgaver af festivalen. Festivalen er siden sin begyndelse i 2016 blevet kurateret ud fra et fokus på mangfoldighed og ligestilling. Siden da har festivalens fokus udvidet sig til mangfoldighed i bredere forstand, herunder social, seksuel og etnisk diversitet med særligt fokus på oprindelige
folk i Brasilien og Norden.
Ponte Nórdica No Ar fik over 35.000 eksponeringer på sociale medier, 6.400 filmvisninger og 2.300 registrerede brugere på to måneder. Undervisningsaktiviteterne inkluderede et Mentoring Lab, hvor 23 minoritetsfilmskabere sparrede med den nordiske mentor Helene Granqvist, den brasilianske mentor Érica de Freitas og debatterede med flere gæstetalere.
Online-arrangementerne blev afviklet i samarbejde med Forcine, hvor The Animation Workshop og Viborg Animation Festival gav ny inspiration til de brasilianske filmstuderende. Med tilsagn om en ny udgave af festivalen til marts 2021, som finansieres af staten São Paulo, vil Ponte Nórdica No Ar tage endnu et skridt i retning af det langsigtede mål om at blive den samlende nordiske online biografplatform i Brasilien.