Commons and Communities Platform
En interaktiv udstillingsplatform www.commonities.org blev lanceret på vores brasilianske afdelings symposium under UIA 2021 RIO kongressen. Med en onlineudgave af Statens Kunstfonds plakatudstilling “Commons & Communities” (2019) som udgangspunkt, har vi inddraget vigtige ”glocal” (globale/lokale) perspektiver fra forskellige projekter og samarbejder.
Bevaring af fælles ressourcer
Projekter fra bl.a. Brasilien, Kina, Rusland, Tyrkiet og Baltikum har været med til at besvare det centrale spørgsmål: ”Hvordan kan vi håndtere og bevare vores fælles ressourcer?”. Platformen og de lokale aktiviteter finder sted i 2021-2023. Internationale highlights vil blive udvalgt i starten af 2023. Derefter vil de blive integreret i en videreudvikling af det oprindelige koncept. Det endelige resultat vil blive vist i en ny fysisk udstilling i København under UIA 2023 CPH-kongressen.