fbpx
Du besøger nu Dansk Kulturinstitut i Danmark  Opdag DKI globalt Created with Sketch.
30 · 06 · 2022

Kulturmødet på Mors: Dansk Kulturinstitut sætter fokus på soft power

For første gang i tre år vender Dansk Kulturinstitut næsen mod Kulturmødet på Mors.

I år præsenterer vi fire events, der alle tager favntag med kunstens og kulturens indflydelse, magt og potentiale.

 

Kort sagt, vi dykker ned i fænomenet “Soft power” og undersøger, hvilken rolle kunst og kultur spiller i krise, konflikt og udenrigspolitik.

 

Det gør vi bl.a. sammen med Den Ny Demokratifond, Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus og Det Udenrigspolitiske Selskab.


Talk: Kunst og kultur i konflikt og krise

25. august kl. 14.30

Panel: Camilla Mordhorst, direktør Dansk Kulturinstitut, Peter Viggo Jakobsen, lektor v. Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet og professor ved Center for War Studies ved Syddansk Universitet, Gry Worre Hallberg, kunstnerisk leder af Sisters Hope og Kasper Holten, teaterchef Det Kgl. Teater
Moderator: Adam Holm

Arrangør: Dansk Kulturinstitut

 

Verden står midt i en global værdikamp. En kamp, hvor vores demokratiske kerneinteresser presses til det yderste. Spørgsmålet er, om kunsten og kulturen har en rolle at spille, når de demokratiske spilleregler tilsidesættes? Kan kunst og kultur bygge bro i en tid, hvor nye mure skyder op? Vær med, når Dansk Kulturinstitut inviterer til en talk om kulturudveksling i en krigstid.

Læs mere


Salon: Ukraine uden krigen: En ny soft power aktør?

Fredag d. 26. august kl. 11.30

Panel: Julie Arnfred Bojesen, leder af Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus m.fl.
Moderator: Ida Sparre-Ulrich, Det Udenrigspolitiske Selskab
Arrangør: Det Udenrigspolitiske Selskab og Dansk Kulturinstitut

 

Ukraine var i gang med at udvikle sig til et blomstrende kulturcentrum i Østeuropa, før krigen brød ud. Ungdommens engagement i kulturen var høj, på modescenen var en ny tilgang til secondhand tøj ved at udvikle sig, og i forhold til musik var Kyivs nætter kendt for en technoscene, der gav Berlin kamp til stregen.
Alt det er sat på pause nu. Vi genopliver potentialet og undersøger, hvilken slags rolle Ukraine kunne komme til at spille fremover.

Læs mere 


Quiz: Eurovision- underholdning eller politik?

Deltagere: Camilla Mordhorst, direktør Dansk Kulturinstitut, Christian Have, kreativ direktør HAVE Kommunikation, Emma Holten, aktivist & foredragsholder, Henriette Laursen, direktør KVINFO, Jakob Bonderup, forstander Engelsholm Højskole, Julie Arnfred Bojesen, leder Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus, Kasper Holten, teaterchef Det kgl. Teater, Morten Kirkskov, skuespilchef Det Kgl. Teater
Vært: Chantal al Arab
Dommer: Mila Kovalj

Arrangør: Dansk Kulturinstitut, Den Ny Demokratifond og Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus

 

Eurovision begyndte som et diplomatisk projekt, som skulle styrke båndene i Europa efter 2. verdenskrig.
Siden har Eurovision insisteret på ikke at være politisk, men er det tilfældet?
Vær med, når Dansk Kulturinstitut sammen med et veloplagt panel quizzer sig igennem Eurovision-hits og undersøger, hvad 12 point er værd, når det kommer til internationale relationer. Vi garanterer høj musik, godt humør og ny viden om verdens største musik konkurrence.

Læs mere


Talk: Kan fiktion ændre verden?

Panel: Leif Davidsen, forfatter. Julie Arnfred Bojesen, leder af Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus, Christian Tafdrup, instruktør, skuespiller & manuskriptforfatter
Moderator: Ane Cortzen

Arrangør: Dansk Kulturinstitut og Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus

 

Med udgangspunkt i hhv. den danske og ukrainske tv-serie ‘Borgen’ og ‘Folkets tjener’ inviterer Dansk Kulturinstitut og Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus til en samtale om fiktionens magt og indflydelse. Afsnit efter afsnit kan tv-serier give os nye perspektiver og indsigter, der potentielt kan forme os som mennesker.
Sammen med stemmer fra den danske og ukrainske kulturscene vil vi undersøge populærkulturens magt og indflydelse på samfundet.

Læs mere