EU4Culture
EU4Culture er et EU-finansieret program, der arbejder med og inden for den kulturelle og kreative sektor i de østlige naboskabslande (Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Moldova og Ukraine). Programmets formål er at støtte udviklingen af kultur som en drivkraft for vækst og social udvikling på tværs af regionen. Her er et særligt fokus på byer, der ikke er nationale, økonomiske eller politiske hovedstæder.
Det overordnede mål er at styrke de kulturelle og kreative erhvervs rolle i udvalgte byer i hvert partnerland gennem udarbejdelse og implementering af kulturudviklingsstrategier, der baserer sig på en deltagende tilgang og offentlig-privat dialog.
Idéen bag programmet kommer fra EU’s egne erfaringer med initiativet European Capitals of Culture (ECOC), der hylder den rige mangfoldighed af kulturer i Europa og de fælles træk, de deler. Initiativet har siden 1985 haft et fokus på mindre byer i den Europæiske Union og forsøgt at fremme kulturudveksling, samt forbedre kulturen som ressource til inklusion, borgerdeltagelse og interkulturel dialog.
Om programmet
- Vores rolle: Partner
- Budget: 7.85 mio. EUR
- Varighed: 2021-2024
Dansk Kulturinstitut og EU4Culture
Dansk Kulturinstituts rolle i programmet er at yde kapacitetsopbygningsstøtte til de udvalgte byer i hvert partnerland. Dette vil realiseres gennem to områder:
- DKI vil centralt rekruttere og uddanne to lokale kultureksperter i internationalisering pr. land. To træninger vil finde sted i hver by. Den første træning vil fokusere på, hvordan kulturaktører kan internationalisere regionen, hvilket er relevant for byens kulturudviklingsstrategi. Den anden træning vil fokusere på praktiske værktøjer og tilgange til internationale kontakter og programmer; til fundraising og støtte, netværksopbygning og udveksling af erfaringer.
- DKI vil yde træning og rådgivning i kulturel virksomhed og ledelse i udvalgte byer i hvert land. Det vil ske gennem bootcamps, hvor små og mellemstore virksomheder inden for det kulturelle og kreative erhverv, kan forbedre deres kompetencer og kapacitet.
Partnere
EU4Culture er et program, der skabes i et samarbejde mellem Goethe-Institut som lead partner, Dansk Kulturinstitut, Czech Centres og Institut Français i Georgien.
Budgettet
Programmet begyndte den 1. januar 2021 og afsluttes den 31. december 2024 med et samlet budget på 58 millioner kroner.
Målsætninger
Programmet vil:
- Forbedre lokal kulturarv, kultur og de kreative erhverv som ressourcer til socioøkonomisk udvikling, inklusion og borgerdeltagelse
- Fremme interkulturel dialog med henblik på fredelige forbindelser mellem samfund og videndeling
- Bidrage til at forbedre lokal styring i kultursektoren gennem støtte til reguleringsprocesser og deltagende politisk dialog
Handlinger (kort fortalt)
Programmet vil:
- Støtte udviklingen og implementeringen af lokale kulturudviklingsstrategier: Op til tre ikke-hovedstadsbyer i hvert partnerland vil modtage €30.000 til at udvikle en kulturudviklingsstrategi. En af disse tre vil derefter modtage op til €300.000 til at implementere sin strategi
- Lancere en tilskudsordning for kulturprojekter og tværinnovationsprojekter som et komplement til kulturudviklingsstrategier
- Iværksætte en mobilitetsordning for kunstnere og kulturprofessionelle
- Yde kapacitetsopbygningsstøtte til udvalgte byer inden for områderne internationalisering, kulturel virksomhed og ledelse, samt kulturelle indikatorer og statistikker
Vil du vide mere?
Besøg hjemmesiden her.