Fra Odense til Chengdu: Lisa Johansen bygger bro til Kinas filmbranche

Fra Odense til Chengdu: Lisa Johansen bygger bro til Kinas filmbranche

Lisa Johansen og Xuan Zhao er stiftere af Lifelong Learning (2015), en netværksbaseret virksomhed, der specialiserer sig i interkontinentalt filmsamarbejde, kontaktformidling og kulturudvekslinger mellem Danmark og Kina. Særligt filmsamarbejdet har udviklet sig til en central kulturdiplomatisk platform, og initiativet har ført til en række co-produktioner, screenings på filmfestivaler, talentudviklingsforløb og stærke forbindelser på tværs af landenes filmbrancher.

Dansk Kulturinstitut tog en snak med Lisa Johansen og spurgte ind til Lifelong Learnings historie og kommende samarbejder med Dansk Kulturinstitut. Læs hele interviewet herunder, og hør meget mere om nybrud på den kinesiske filmscene, inspiration fra dansk børnehavepædagogik og H. C. Andersen og det seneste dansk-kinesiske filmprojekt, ‘Yué Yué is Coming to Denmark’.

Kan du fortælle om dig selv og opstarten forud for Lifelong Learning?

❛❛ Jeg har arbejdet selvstændigt i mange år, dels med kultur- og uddannelsesprojekter i Danmark, dels i Grønland. For fire år siden etablerede jeg Lifelong Learning med en kinesisk partner, og her var fokus også på kultur- og uddannelse. Jeg har altid interesseret mig for Kina og kinesisk kultur. Jeg har hovedfag i fransk, og jeg skrev speciale om fransk film og den nye bølge (’la nouvelle vague’, strømning i fransk filmkunst fra slutningen af 1950’erne, red.). Men det var lidt tilfældigt, at det lige blev film, jeg kom til at arbejde konkret med i forhold til Kina. Oprindeligt var fokus i højere grad på læringsprojekter og H.C. Andersen – jeg bor jo i Odense. Dog havde nogle af mine tidligere projekter også med film at gøre, bl.a. i Grønland, hvor jeg var inde over indspilningerne af Bille Augusts ’Frøken Smillas Fornemmelse for Sne’. ❜❜

Hvordan kom det kinesiske filmsamarbejde i værk?

❛❛ Min kinesiske partner havde gode kontakter i filmbranchen, og vi fik kontakt til en producer og instruktør, som gerne ville på location-tour i Danmark. Ad den vej begyndte vi at arbejde med filmprojekter, og som noget af det første arrangerede jeg et kortfilmseminar med kinesiske kortfilm. De blev vist på Odense Internationale Filmfestival i samarbejde med en kinesisk instruktør, der viste seks kortfilm fra Kina. Det var tilbage i 2016, og samme efterår co-producerede vi en kinesisk film ”Bao Zang” med den engelske titel ’Stolen Fairytale’. Et filmhold på 35 kinesere heriblandt fem skuespillere kom til Danmark, og i løbet af tre uger blev filmen indspillet med danske skuespillere og en række danske statister primært på Fyn, hvor vi havde Nyborg og Valdemars Slot på Tåsinge som centrale locations. I december blev filmen vist i kinesiske biografer og vises i øjeblikket også på nettet. Året efter arrangerede vi en dansk-kinesisk talent-camp. ❜❜

Highlights fra ‘Stolen Fairytales’ optagelserne  i Nyborg og forskellige steder på Fyn, september-oktober 2017:

Kan du fortælle mere om den dansk-kinesiske talent-camp?

❛❛ Talent-campen var et samarbejde mellem kulturplatformen Allab i Chengdu, Odense Film Workshop og os og foregik i henholdsvis Odense og Chengdu. Formålet var at lade 10 unge danske og 10 kinesiske filmtalenter mødes og arbejde sammen. Vi havde den tidligere Oscar-kortfilmvinder Martin Strange-Hansen som gennemgående facilitator både i Odense og Chengdu. I Odense var der fokus på fiktion. De unge deltog i master classes med bl.a. Lars Von Triers fotograf, Manuel Alberto Claro og manuskripteksperten Linda Aronson og producerede små kortfilm. Et par måneder efter mødtes de danske og kinesiske filmtalenter i Chengdu, hvor temaet var dokumentarfilm. Året efter havde vi et seminar på Odense Filmfestival med Song Wen, som er stifter af FIRST International Film Festival i Xining – Kinas svar på Sundance Filmfestival. ❜❜

Hvad kan du ellers sige om jeres filmsamarbejde, og hvad det har krævet at opbygge?

❛❛ Der har været meget pionerarbejde. I det hele taget har det handlet om at gøre tingene på en anden måde. At tro på, det kan lade sig gøre og simpelthen gøre det på trods af kultur- og sprogbarrierer. På den baggrund får vi en masse erfaringer, der gør det lettere at udvikle nye og større filmprojekter. Produktionerne har givet et godt indblik i, hvordan kinesiske filmfolk arbejder, og af talent-campen har vi kunnet udlede, at de danske deltagere var bedre til brainstorming-fasen, til at skabe historier undervejs, hvorimod kineserne mere var afhængige af deres faste roller som fotograf, producent eller manuskriptforfatter. I Danmark er rollerne mere flydende, og samarbejdet mere teamwork-orienteret.

Lige nu er jeg også involveret i et stort kultur- og læringsprojekt ”H.C. Andersen International Kindergarten College”, som kombinerer H. C. Andersens værdier og eventyrverden med dansk børnehavepædagogik og er målrettet kinesiske pædagoger. Set i det lys oplever jeg, at familie- og børnefilm er områder, hvor Danmark har mange erfaringer og viden at byde ind med, ligesom Kina har masser ting, vi kan lære noget af. ❜❜

Årets tema på Nordic Film Festival, ’Framing Females’ har et eksklusivt fokus på kvindelige filmskabere. Har du nogle særlige tanker om kvindelige filmskaberes stigende indtog på filmscenen?

❛❛ Selvfølgelig er det vigtigt med kvinder i filmbranchen. Mænd og kvinder har forskellige livserfaringer, tænker og oplever forskelligt, og begge parter skal være repræsenterede. I Danmark er vi godt med, når man tænker på kønsfordelingen blandt de unge talenter, hvor der stort set er lige mange af hver. Udfordringen er er længere op i systemet, hvor mandlige instruktører og manuskriptforfattere dominerer. Men vi har heldigvis mange dygtige kvindelige instruktører, manuskriptforfattere og producere, som er gode rollemodeller. Det tror jeg betyder meget i forhold til at rekruttere flere kvinder. Og her har Kina måske et problem.

Heldigvis har jeg set, at der figurerer tre kvindelige instruktører på listen over de 10 film, der i 2018 har tjent flest penge, så det er da et godt tegn. Men sådan bør det jo også være, når man tænker på, at mere end 65 % af biografgængerne i Kina er kvinder. Jeg har i Danmark set ’Engle går i hvidt’ af Vivian Qu, som både er instruktør og manuskriptforfatter. En ren film noir hvor hun tager aktuelle og ømtålelige emner op – der er masser af gode historier for kvinder, af kvinder og med kvinder. ❜❜

Kan du sige lidt om den filmproduktion, I pt. arbejder på?

❛❛ I december sidste år var et nyt filmhold på besøg på Fyn, hvor vi faciliterede filmen ‘Yué Yué Is Coming to Denmark’. Filmen er affødt af læringsprojektet om dansk børnehavepædagogik, som i sommer havde besøg af børnebogsforfatteren Xianming Meng, som blandt andet er kendt for ’The Reading Boy’, som har vundet priser på flere børnefilmsfestivaller. Han har H. C. Andersen som forbillede og blev så begejstret for Danmark og vores tilgang til børn, at han udarbejdede et manuskript og vendte tilbage med et filmhold i december. Filmen er fortalt ud fra et barneperspektiv og har to seksårige piger i hovedrollerne danske Amy og kinesiske Yué Yué. Filmen handler om udviklingen af de to seksårige pigers venskab og skildrer hverdagen i Danmark og den danske jul. Den anden del af filmen blev optaget i januar i Kina og har kinesisk nytår og traditioner som omdrejningspunkt. ❜❜

Hvad er ellers kendetegnende for samarbejdet med Kina som filmland?

❛❛ Samarbejdet i filmregi er relativt nyt, og det har taget lang tid at oparbejde vores relationer. Det kræver mange møder og mange besøg – måske også flere, end vi er vant til i Danmark. Derfor er vi også utroligt glade for samarbejdet med Dansk Kulturinstitut i Beijing, som vi i dag har flere perspektivrige projekter i gang med, blandt andet et samarbejde, som omfatter hele processen fra manuskriptudvikling til distribution. Det er helt afgørende at have gode og tætte kinesiske samarbejdspartnere, hvilket man måske let undervurderer i Danmark.

Det er vigtigt at lytte til, hvad kineserne gerne vil, og hvor vi med fordel kan samarbejde. Alene i Beijing er der flere tusinde produktionsselskaber, og det kan være svært at matche for så lille et land som Danmark. Godt nok står dansk film stærkt internationalt med en lang række priser og nomineringer, men også Kina har en lang filmtradition, og den kender vi ikke så meget til. Faktisk er det overraskende så få kinesiske film, der vises i Danmark, og det bør der gøres noget ved. Det er i høj grad gennem film, vi lærer mere om hinandens kultur – tænk på hvor meget de fleste ved om USA, inden de sætter fødderne på amerikansk jord. Heldigvis oplever vi en stor interesse hos kinesiske filmfolk for at rejse ud og møde europæiske filmfolk, og jeg håber, at vi sammen med kulturinstituttet i Beijing kan hjælpe med til at skabe bro. ❜❜

Dokumentarfilmgenren nyder også stigende popularitet i Kina. Kan du slutte af med en doku-anbefaling ?

❛❛ Der er flere gode dokumentarer derude. For nylig så jeg den danskproducerede ’De Dømtes Børn’, som jeg kan anbefale. Den er lavet af Kaspar Astrup Schröder og handler om, hvad der sker med de børn, hvis forældre kommer i fængsel. Meget gribende og godt fortalt. ❜❜

***

Af Johanne Jacobsen Halken

Header images: portrætfoto af Lisa Johansen © Lifelong Learning
Still fra åbningen af det dansk-kinesiske turisme år i Beijing (2017) © Lifelong Learning