Brasilien set med danske innovationsbriller

Brasilien set med danske innovationsbriller 

Dansk Kulturinstitut i Brasilien fylder 10 år, og vi sætter spot på, hvordan Danmark og Brasilien kulturelt og samfundsmæssigt inspirerer hinanden.

Der sker meget i Brasilien i øjeblikket, på kunst- og kulturscenen oplever DKI en stærk udvikling på trods af den økonomiske krise, samt et politisk og socialt engagement. Hvordan det store sydamerikanske land opleves på andre områder som erhverv, tech og uddannelse, og hvordan landet har udviklet sig gennem de sidste 10 år, har vi spurgt innovationsattaché Tina Gottlieb og Stina Nordsborg, tidl. innovationsattaché om.

Diversitet, kreativitet, stor ihærdighed og hensynsfuldhed er nogle af de ord, de begge sætter på Brasilien. Brasilianernes evne til at være innovative inden for bioenergi, tech-løsninger og uddannelse gør det spændende arbejdsmæssigt at være der, fortæller de. Kulturelt er det landets mange subkulturer, den politiske kunstscene og lysten til at samles i sociale sammenhænge, der er spændende.

Stina Nordsborg er med sin familie lige vendt hjem igen til Danmark efter tre et halvt år i Brasilien som attaché på Det danske innovationscenter i São Paulo, og Tina Gottlieb har overtaget og begyndte i maj 2018.

Innovationscentrets arbejde har fokus på at skabe dansk-brasiliansk samarbejde om forskning, videregående uddannelser og innovation, og internationale samarbejder er stadig kernen i Stinas arbejde, hvor hun er fortsat som souschef for globalt samarbejde om forskning og uddannelse i Uddannelses- og Forskningsministeriet. Tina kommer med internationale erfaringer fra Københavns Universitet og en humanistisk uddannelse i Cross Media Communication, spansk og medievidenskab.

Hvad fik jer til at tage til Brasilien og arbejde?

Stina: ”Det er et virkelig spændende land. Brasilien har en enorm diversitet, både biologisk og kulturelt. Det er verdens femte største land og ottende største økonomi. Det er både en af verdens helt store fødevareproducenter, og verdens andenstørste producent af biobrændstof, næstefter USA. Inden for disse områder er Brasiliens forskning rigtig stærk. Den enorme sukkerrørsproduktion til brug for bioethanol er en kilde til innovation i flere sektorer. F.eks. er Legos nye bæredygtige produkter fremstillet af en form for biobaseret plastik. Det er brasilianske Braskem, en af verdens største petrokemiske virksomheder, der har udviklet det nye materiale på baggrund af sukkerrør.

São Paulo er ikke bare Brasiliens, men hele regionens økonomiske motor og er samtidig hjem for Latinamerikas vigtigste forsknings- og innovationshub. Selve staten São Paulo huser Latinamerikas bedste universiteter. Derfor var det rent arbejdsmæssigt en virkelig interessant mulighed for mig at blive udsendt til innovationscenteret. Dertil kommer, at São Paulo er en super fascinerende metropol, og muligheden for at udforske både byen, naturen og kulturen afgjorde beslutningen om at gribe muligheden for at tilbringe nogle år i Brasilien.”

Tina: ”Brasilien er for mig et fantastisk land, der både har sine sociale forskelligheder, men samtidig byder på hypermoderne forhold samt en stor kreativ virkelyst. Man mærker virkelig i dagligdagen, at samfundet er på vej fremad, om end der også er store bump og problemer, der skal løses, før forbedringerne kan mærkes i hele samfundet.

Hvordan synes I, Brasilien har udviklet sig igennem de sidste 10 år?

Stina: ”Der er sket virkelig meget i Brasilien de sidste 10 år, og Danmarks forsknings- og uddannelsessamarbejde med Brasilien er vokset støt i perioden. Der er i dag en stor og voksende middelklasse og en befolkning, der er super åben over for nye teknologier.

Det giver gode muligheder for nye, tech-baserede løsninger, og det er måske en af forklaringerne på, at São Paulo har et stærkt voksende start-up miljø af virksomheder, der leverer teknologi til f.eks. banksektoren, landbruget og til sundhedssystemet.

Det sidste årti har sendt Brasilien ud på nogle enorme rutsjeture, både politisk og økonomisk – det er vel efterhånden kendt af enhver. Der er virkelig meget at bekymre sig om, men jeg synes også, at der er håb. Der er et stort opgør i gang i Brasilien, et opgør med korruption og med det etablerede politiske system. Det giver nogle voldsomme dønninger, som man så ved det netop overståede præsidentvalg, men måske lander det et bedre sted på et tidspunkt ude i fremtiden.”

Tina: ”Brasilien er interessant, da der har været tradition for at satse på forskning og uddannelse. Det har bidraget til at skabe vækst og højne uddannelsesniveauet væsentligt – generelt, men især på universiteterne. Af de samme grunde råder Brasilien over en stor talentmasse, der i fremtiden kan løfte landet yderligere. Den økonomiske krise og politiske situation i de seneste år har dog betydet, at landet har gennemgået en svær periode. Økonomien er muligvis i bedring nu, hvilket skaber håb og optimisme for fremtiden, men der er også sket en politisk polarisering i kølvandet på det seneste valg i oktober 2018. Valget har opdelt befolkningen, og fronterne står nu skarpt mellem en traditionel venstrefløj og en kraftig højredrejning.”

Hvad kan vi danskere lære af brasilianerne?

Tina: ”Vi kan først og fremmest lære af brasilianernes kreativitet, imødekommenhed og ihærdighed. Hverdagen for en brasilianer er ikke altid lige til, selv ikke hvis man er fri af fattigdom og lever i middelklassen. Dem, der når frem og oplever succes – som fx studerende, forsker eller start-up-virksomhed – har arbejdet ekstremt hårdt og under komplekse og bureaukratiske forhold for at nå deres mål. Alligevel har jeg sjældent oplevet brok. Jeg har været her i kort tid, men det er min opfattelse, at modgang ofte håndteres med tålmodighed, ihærdighed og imødekommenhed. Og du kan få et oprigtigt og varmt smil fra alle kanter, uanset hvor i samfundet man kommer fra.”

Stina: ”Der er over 200 mio. brasilianere, og det er et samfund med enorme kulturelle og sociale forskelle, så det er svært at svare på uden at stereotypisere for meget. Jeg vil vove pelsen og sige, at jeg synes, vi i Danmark kunne lære noget af brasilianernes meget venlige og hensynsfulde fremfærd i sociale sammenhænge og i det offentlige rum. Det er et utrolig rart land at være gæst i.”

Hvis I skulle fremhæve 5 nye ting eller tiltag i Brasilien, man bør følge med i, hvad skulle det være?

Tina: “Landets størrelse er fascinerende – alt er stort. Fx har Brasilien lidt under 7.000 hospitaler, mens Danmark har 20! Behovet for – og lysten til – at skabe innovation og smartere løsninger inden for sundhed er derfor stor. Her spiller medicinsk teknologi en stadig større rolle. Det er vanskeligt at servicere de mange borgere, og sundhedssystemet er presset. Så alt hvad der kan lette logistikken og fx håndteringen af de enorme sundhedsdatamængder er tiltrængt. Det er en udvikling, som jeg vil følge tæt.

Det er også spændende at se, hvordan Brasilien målrettet har arbejdet på at få bedre sundhed ud til de fjerneste egne via telemedicin. Der er etableret en solid infrastruktur til formålet gennem to store nationale initiativer fra Sundhedsministeriets (Telessaúde Brasil) og universiteterne (Rede Universitaria de Telemedicina, RUTE). Den samlede indsats har medført en hastig udvikling og bidraget til at forkorte lange ventelister til konsultation hos specialister. Et telemedicinsk projekt i Rio Grande do Sul, reducerede fx ventelisterne inden for øjenområdet fra 14.000 til 5.000 patienter på bare et år.

Jeg glæder mig også til at se, hvordan udviklingen bliver for deres uddannelsesministeriets storstilede internationaliseringssatsning for forskning og uddannelse – programmet PrInt. Her får udvalgte brasilianske universiteter tildelt et samlet årligt budget på omkring 300 mio. USD til projekter med internationale partnere. Det bliver én af hjørnestenene i mit arbejde her.

På kultursiden er det første, jeg kommer til at tænke på, at diversiteten i befolkningen og kulturen hele tiden skaber nye vinkler og kulturelle tiltag. Jeg har for eksempel set flere meget spændende kunstudstillinger om det afroamerikanske Brasilien. I det hele taget er det spændende at opleve, at italesættelsen af – og opgøret med slavefortiden – er en meget vedholdende diskurs i Brasilien.

Sidst – men ikke mindst – kan man næsten ikke lade være med at nævne strandkulturen, når man snakker om Brasilien. På stranden ser folk ud til at nyde og hygge sig med at være stuvet helt tæt sammen. En brasilianer forklarede mig, at en god strand er en strand med mange mennesker.

Og efter at have oplevet det, må jeg sige, at jeg godt forstår dem: Livet på den tætpakkede strand ER ret underholdende!”

Stina: ”Der sker jo simpelthen så meget. Jeg har allerede nævnt det omkring den teknologiske udvikling og start-up scenen, der vokser frem. Det bliver spændende at følge.

Jeg læste for nyligt, at kinesiske investorer havde købt sig ind i NuBank, en af Brasiliens digitale start-up succeser i bankverdenen. Tidligere var det 99 Taxi (en taxi app), der blev investeret i fra kinesisk side. Begge virksomheder er kæmpe store i dag, og sammen med Uber, Wayz, iFood og andre digitale successer i Brasilien synes jeg, det vidner om, at alt muligt kan ske på det felt i fremtiden.

Jeg synes også, det bliver spændende at se, hvordan Brasilien tackler uddannelsesudfordringen i fremtiden: Flere og flere brasilianere vil have en uddannelse, og der er begrænsede pladser på de offentlige uddannelsesinstitutioner. Det betyder, at det allerede nu myldrer frem med alle mulige alternative tilbud fra private uddannelsesinstitutioner om digital- og fjernundervisning. Det tror jeg, der kommer endnu mere af.

På kultursiden var jeg meget fascineret af den stærke japanske indflydelse i byen. I efteråret 2017 åbnede det nye japanske kulturhus på Avenida Paulista, byens hovedstrøg. Det er tegnet af den japanske arkitekt Kengo Kuma og er vanvittigt smukt.

São Paulo er hjem for den største japanske population uden for Japan, og jeg har aldrig fået bedre sushi end i São Paulo. Japanske arbejdere begyndte at emigrere til Brasilien allerede i slutningen af 1800tallet. Brasilien havde – langt om længe – ophævet slaveriet, og der var arbejde at få i kaffeplantagerne.

Noget andet, der gjorde stort indtryk på mig, var São Paulos vilde grafitti eller gadekunst. Kunstneren Eduardo Kobra er formentlig den bedst kendte, ligesom mange turister i byen må en tur forbi det lille stræde ’Beco do Batman’, som nærmest er et open air galleri for gadekunst.

Ud over de store, smukke mur- eller vægmalerier, der præger byen, så vil enhver besøgende også lægge mærke til en særlig form for tekster, der ses på mange bygninger. Det ligner en særlig skrifttype, og kaldes ’pixação’. ’Pixação’ er godt nok ikke lovligt, og dens udøvere, ’pixadores’, er del af en subkultur, der er særegen for São Paulo.

Hvad er det mest mærkelige i Brasilien for en dansker?

Tina: De trafikale udfordringer er noget, der slår én. De virker som om, den offentlige transport ikke helt kan følge med. Det betyder, at mange kører en del i taxa. Til tider kan det udvikle sig til trafikalt kaos i de store byer og trafikpropper, der ligger ud over, hvad en dansker kan fatte. I sidste weekend tog det mig for eksempel to timer at køre 10 km med bil gennem byen. Det sætter bilkøerne uden for mit vindue i København lidt i perspektiv.

Stina: Mine børn var noget overraskede over, at de pludselig fik ris og bønner til alle måltider, Brasiliens svar på rugbrød og kartofler. Jeg synes desuden, det nyligt overståede præsidentvalg vidner om, hvor konservativt et land Brasilien faktisk er rent værdimæssigt. Det tror jeg, kommer bag på mange danskere, som har en forestilling om Brasilien præget af ren samba og Copacabana.