Video: Voldemars Johansons og Christian Have om kunstens rolle i Letlands 100års fejring
Video med Voldemars Johansons og Christian Have: Kunstens rolle i Letlands 100 års fejring
Letlands fejring af 100året for selvstændighed åbnede i januar med at sætte kunsten i centrum. Åbningsfesten fandt sted i januar i det lettiske nationalbibliotek med bl.a. udstillingen af et stort multimedieværk af Voldemars Johansons – ”Patterns of Light”.
Værket er en fortælling om Letland, der favner tilbage til en fælles ånd fra den ældre lettiske generation og bringer den op til en mere nutidig visuel fortolkning, som også henvender sig til børn og unge i dag. Værket er dedikeret de næste 100 år i Letlands historie – fremtiden.
Hvordan virkede det, og hvorfor har kunsten så central en rolle i Letland? Dette var emnet for en samtale under Kulturmødet Mors, mellem Voldemars Johansons, der er en af Letlands mest anerkendte lydkunstnere, og kreativ direktør Christian Have, der ofte besøger de baltiske lande og har en stor viden om den kreative sektor på den anden side af Østersøen.
Der blev talt om Voldemars inspiration fra natur og teknik, om hvordan undertrykkelse skaber en stærk kulturel identitet, og hvordan sang og musik er grundstene i den lettiske identitet. Se med fra samtalen på Mors:
Mere om DKI’s program på Kulturmødet 2018